- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
236

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hun rev sin Arm fra ham, saa han vaklede
i sit usikre Fodfæste.

»Kan du da ikke høre, at jeg hader dig,«
hvinede hun, »og er der ikke saa meget blot
af en ærlig Mands Hjærne hos dig, at du kan
begribe det. Hvor jeg maa have været blind
da jeg elskede dig, du sammenløjede Menneske,
mens jeg havde ham ved min Side, som var
titusinde Gange bedre end du. Jeg skal hade
og foragte dig til mit Livs Ende. Den Gang,
du kom, var jeg retskaffen, jeg havde aldrig
gjort noget Slet, men saa kom du med din
Poesi og dit Skarn og løj mig ned i Sølet til
dig. Hvad havde jeg gjort dig, at du ikke
kunde lade mig være, mig, der skulde være dig
hellig fremfor alle Andre. Dag for Dag maa
jeg nu leve med den Skamplet paa min Sjæl,
og aldrig kan jeg træffe sammen med Nogen
saa ringe, at jeg jo ikke maa vide med mig
selv, at jeg er ringere endnu. Alle mine
Ungdomsminder har du forgiftet. Hvad har jeg
at tænke tilbage paa, der er rent og godt, nu!
Det er plettet af dig, Altsammen. Det er ikke
blot ham, der er død, Alt, hvad der har været
mellem os af Lyst og Godt, det er dødt ogsaa
og raaddent. Aa, Gud hjælpe mig, er det
retfærdigt, at jeg ingen Hævn kan faa over dig,
efter alt det, du har gjort mig. Gjør mig
retskaffen igjen, Niels Lyhne, gjør mig pletfri og
god igjen! Nej, nej, — men det burde være
saadan, at du kunde pines til at gjøre din Uret
god. Kan du, kan du lyve det tilbage? Staa
ikke der og kryb ind under din Hjælpeløshed,
lid her for mine Øjne, vrid dig i Pine og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free