Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jernnikkelkis
fra Beiern i Nordland.
I 1845 blev af Th. Sciiebeer1 (daværende professor ved
Kristiania universitet) beskrevet et nyt mineral, jernnikkelkis (RS,
livor R = 2Fe + INi; oktaédrisk spaltbar; ikke magnetisk) fra
Espedalen i Gausdal, vestre Gudbrandsdalen. Senere har denne
forbindelse overhovedet på den hele jord ikke nogetsteds været
konstateret med sikkerhed; det er mig derfor en tilfredsstillelse
ved denne anledning at kunne bekræfte Scheerer’s
bestemmelse.
I nogle hosten 1891 til det metallurgiske laboratorium
ind-sendte »nikkelmalm»-prover fra Eiterjord2 i Beiern ((57“ n. br.)
i Nordlands amt blev .jeg opmærksom på, at den hovedsagelig af
magnetkis bestående malm i ganske rigelig mængde var
tilblan-det et navnlig ved god spaltbarhed karakteriseret mineral, som
ved nærmere undersogelse viste sig at være identisk med
Schee-rer’s jernnikkelkis.
1 Se >Om Nikkelens forekomst, i Norge» og >Nikkel-Skjærpene i
Espc-dalen», Nyt mag. f. naturv.. B. 4, 1845; tillæg om jernnikkelkis samme
tidsskrift., B. 5, 1843, s. 301; også Poogendorpf’s Annalen, B. 58, 1843, s. 315.
— Som i efterfolgende afhandling omtalt, gav Scheerer’s fund stodet til
op-tagelsen af Espedalens nikkelgruber.
2 Forekomsten beliggende i Lilleålægden under Eiterjord gård, på sydsiden
af Beiernelven; ca. 0.6 km fra elven og 7—8 hm fra datnpsldbsanlobssted
Tver-vik; hoide over havet omkring 100 m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
