Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om verdens nikkelproduktion og om
konkurrance-betin-gelserne mellem de norske og de udenlandske
nikkel-forekomster.
Norge udinærker sig, såvidt man kan slutte af de hidtil
kjendte fund, ved at være det nikkelrigeste land i Europa;
samtidig må dog også påpeges, at de norske ligesom også de
svenske nikkelforekomster med hensyn til produktionsevne er
underlegne de ny-caledonske og de canadiske felter, hvilke to sidste
be-gyndte af spille rolle på verdensmarkedet i 1876—78
(Ny-Cale-donien) og 1887—88 (Canada). — Under de fiorisante
konjunkturer i den forste halvdel af 1870-åre.ne indtog bergverksdriften
på nikkel i vort land en meget fremskudt stilling, idet
brutto-indtægten ved samtlige norske nikkelverk i et par år (1875 og 76)
endog gik op til omkring 3 mill. kr. årlig. Efter det kolossale
i 1877 og 78 indtrådte prisfald måtte de Heste norske
nikkelverk indstille sin virksomhed; enkelte har dog stadig holdt sig
oppe, og selv under de mest trykkende konjunkturer i de sidste
15 år har den norske nikkelproduktion kun et enkelt år sunket
under 80 tons nikkel årlig (reduceret til indhold af metallisk
nikkel i de erholdte grube- og hytteprodukter). For tiden står
man lige over for et vendepunkt i nikkelindustriens historie, idet
der er kommet en ny storre producent (Canada) på markedet,
samtidig med, at man også venter et tiltagende forbrug (ved
nik-kelstål); dels af disse grunde og dels, fordi de i de senere år op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
