Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mende endnu kommer 32 tons nikkelindhold i opfordret, men
endnu ikke tilgodegjort malm.
De forskjellige data for 1889 og 1890, for hvilke år den
officielle statistik endnu ikke er publiceret, har jeg extraheret
efter bergmesternes indberetninger; opgaverne for 1891 er hidsatte
efter privat indhentede oplysninger.
I den officielle statistik er gjennemsnitsgehalt i udskibet
malm — og for årene 1874—79 i udskibet skjærsten — ikke
an-givet; ved den nederst på tabellen stående, af mig udarbeidede
kolonne over nikkelindhold i exporteret hytteprodukt og malm i
sum har jeg derfor skjonmæssig, tildels baseret på leilighedsvis
indhentede oplysninger, måttet anslå exportmalmens gehalt
(vekslende mellem 1 og 3.5—4%); oftest liar man udskibet’den
rige-ste malm og forsmeltet den fattigste.
I Sveriges officielle statistik (Bergshandteringen,
Commerce-collegiets beråttelse) findes opgaver over udbrudt malm og
pro-duceret skjærsten, nikkelsten og terningnikkel ved de svenske
gruber og hytter (hovedsagelig Klefva og Sågmyra); efter mit
eget kjendskab til produkternes gjennemsnitlige procent (se herom
for Klefvas vedkommende også Geol. Foren. Forh., B. 9, s. 72
og 220) har jeg rent skjonsmæssig beregnet tons nikkelindhold.
Tons nikkelindhold i Sveriges nikkelproduktion;
gjennem-snitlig årlig:
1866—70. 1871—75. 1876—80. 1881—85. 1886—90.
65—70 65—70 50 30-40 10—15
Italien. I Val Sesia-dalen ved Varallo, beliggende ikke
mindre end 1,500—1,980 m over havet, i Mont Rosas
fjeldkom-plex. blev i slutten af 1860-årene og beg. og midten af
1870-årene drevet grube- og hyttedrift (gruber Cevia og Seila Bassa,
med hytter Sesia, filial under Schneeberger blåfarveverk i
Sachsen, og Scopello) på forekomster af nikkellioldig magnetkis (se
BHZ, 1877, s. 86), der såvel mineralogisk som geologisk
noiag-tig ekvivalerer de norske og svenske. Efter Badouheau
(Anna-les des mines, 1877) belob produktionen ved de to verk
tilsam-men sig i beg. af 1870-årene til omkring 54 tons nikkelindhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
