Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bruno Kerl (Berlin) ansætter i sit arbeide »Grundriss der
Metallhiittenkunde» (1881, s. 536) den årlige nikkelproduktion
i slutten af 1870-årene til omkring 959 tons; deraf »leverer det
tyske rige 1/2, Nordamerika ]/5—*/?, Osterrige og Brasilien hver
1/9, Norge og Sverige */13, Belgien og Frankrige ’/50.»
Produktionen af «metallisk nikkel i Preussen var 1877 75.7 tons, deraf
Victoriahiitte ved Naumburg (Schlesien) 38.5 tons, Fleitmann &
Witte i Iserlohn 29 tons, Basse & Selve i Altena 5.5 tons,
Aurorahiitte i Nassau 2.7 tons.» Det fremgår heraf, at
Tyskland på langt nær ikke leverede halvparten af det kalkulerede
tal (959 tons), der utvivlsomt er noget for hoit.
Du Peloux opforer for 1882 - 84 den årlige
nikkelproduktion i Ny-Caledonien till 800 tons og i Europa med Amerika
til 200 tons, sum 1,000 tons; igjen regnet lidt for lavt for
Europa, særlig for Norge. — (Se »tillæg»).
Anvendelse. I nikkelindustriens forste decennier
anvend-tes vort metal udelukkende til nysolv (argentan, Alpaka,
»China-silber», »German silver», Christofie-metal), som er legering af
nikkel, kobber og zink, oftest med 10–20 % Ni og dobbelt så
meget Cu som Zn. Nikkel tilsættes fortrinsvis for at fremkalde
den hvide farve, kobber for smidbarhedens skyld og zink
hoved-sagelig for prisbillighed og letsmeltelighed; nikkel kan til en vis
grad erstattes af zink, men da altid på seighedens og styrkens
bekostning. — Senere gik man også over til fremstilling af
kobber-nikkel-legering (uden zink), der særlig har fundet
betydelig anvendelse som myntmetcil (oftest 25 % Ni + 75 % Cu,
undertiden 20 % Ni + 80 % Cu, tidligere også 10 % Ni + 90 % Cu); i
de allersidste år har man også begyndt at benytte metallisk
nikkel til mynt (20-Pfennig i Tyskland fra 1888 og 20-centimes
i Schweiz fra 1889). Nikkelmynt er liidtil bleven indfort i
fol-gende lande: Forenede Stater (1853, 64, 69, 71 osv.); Schweiz
(1858, 71, 81, 83, 89); Belgien (1861—63); Costa-Rica (1867);.
Peru (1863—64); Honduras (1869—70); Jamaica (1871);
Brasilien (1871); Chili (1871); Tyskland (1874—76, med samlet
for-brug i disse år af 380 tons nikkel til mynt; 1888); Columbia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
