Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til et par eller flere kroner pr kg nikkel; under de nuværende
arbeids- og material-forholde har man dog kunnet reducerede
udgifterne så stærkt som oven angivet. Vil man også
med-regne transporten af malm fra grube til hytte, kan 1 kg nikke!
i malm å 1.4—2.3 % nikkel (netto) opfores til værdi ved de
bedste verk kr. O.so—0.5 5, op til kr. 0.6 5—0.7 5.
Den ved de fleste norske verk fulgte metallurgiske
behandling’ har bestået2 i: 1) malmrostning; 2) malm-(eller skjærsten-)
smeltning; 3) to eller flere venderostninger; 4)
koncentrations-smeltning og 5) garing, — ved enkelte nu indstillede verk med
efterfolgende fremstilling af nikkeloxyd og terningsnikkel.
Skjærstenen holdt man i 1870-årene oftest i gehalt kun
3.5—5 % nikkel; ved de få verk, som har været i gang i de
senere år, har man dog altid arbeidet med rigere malm end
tidligere, tilmed har man også i regelen drevet mere intensiv
malmrostning, hvorfor skjærstenens gehalt i de senere tider kan sættes
til fra 5—6 op til 9—10% nikkel; ved et verk har man endog
stadig fået skjærstenens gehalt op i 8.5—10%, undtagelsesvis 12
—14 %. Til sammenligning kan indskydes, at den canadiske
skjærsten gjenneiusnitlig holder 14—15 %, op til 20—24 nikkel.
På grund af skjærstenens lave gehalt i tidligere dage fik
man for koncentrationssten med kun 12—15 % nikkel, medens
gehalten i de senere år er oget til 20—30 %; samtidig er også
garstenens gehalt oget fra i middel omkring 45 % i tidligere dage
til 50—52 % i de senere år.3
Forhytningsudgifterne af 100 tons malm kan med runde tal
sættes til:
Malmrostningen kr. 50—80.
1 Ved et enkelt anlæg (Hommelviken ved Trondhjein) har man i de senere
ar også behandlet nikkelmalm på våd vei.
2 Se herom særlig en fortrinlig fremstilling af P. G. Schweder i
Berg-und hiittein. Zeit. 1878; også en liden afh. af L. Meinich > Lidt om
uikkelpro-dnktion», Polvtekn. tidsskr., 1873; vedrorende skjærstenssmeltning en liden
op-sats af mig i »Jernkontorets Annaler», 1887, s. 378 og folg.
3 Garsten fra de norske verk bestå oftest af: 50—52 % nikkel (inklusive 1
—3 % kobolt), 16—30 % kobber, 6—10 % jern og 18—22 % svovl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
