Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tana-Kvisl eller Vana-Kvisl; denne Elv, som falder ud i det Sorte
Hav, giør Skiel imellem Asien og Europa, og imellem dens Arme
ligger et Land, som kaldes Vane-Land, eller Vane-Hjem.
*
Andet Kapitel.
Om Odin og hans Selskab.
Østenfor Tana-Kvisl, inde i Asien, laae et Rige, som man
kaldte Ase-Land eller As-Hjem, og Hovedstaden i Riget kaldte
man Asgaard, og han som var Hovedmand for det Hele, hedd
Odin. I Asgaard var der et stort Offersted og tolv Hof-Goder
(Præster), som efter Landsens Skik skulde have Fortrin i alt,
bestyre baade Offringerne og Rettergangen; for dem skulde alle
Mand stræbe og bukke og kalde dem Dier og Drotter (Gudsmænd
og Herrer).
Odin var en vældig Kæmpe, som foer vide om Land, var
seiersalig i allen Stund og indtog mange Riger, og det gik saa
vidt, at hans Folk troede, han havde forpagtet Seieren eengang
for alle. Dertil hjalp ogsaa meget den Skik han havde, naar
han udsendte sine visse Bud, det være sig enten paa Reiser eller
i Krig, da at lægge sin Haand paa deres Hoved og lyse Velsignelse
over dem, thi saa meente de, at de havde Lykken i Lommen,
og stedtes de i nogen Fare til Lands eller Vands, da
paakaldte de hans Navn, og syntes det var dem en Trøst, thi al
deres Lid flog de ene til ham.
Odin gjorde tit lange Reiser, som kunde vare adskillige Aar,
og saa bestyrede Ve og Vile, to Brødre, han havde, Riget i hans
Fraværelse, men eengang blev han saa længe borte i fremmede
Lande, at Aserne ventede aldrig at see ham mere. Derfor deelte
hans Brødre alle hans Skatte og vilde være halvt om hans
Dronning Frigge, men imidlertid kom dog Odin tilbage og tog
sin Dronning igien.
Iblandt Odins Krige er den han førte med Vanerne
særdeles mærkværdig, thi Vanerne tog kiækt imod ham, og da Lykken
var ustadig, kom der ikke andet ud af Seirene, som Hærene
skifteviis vandt, end Ødelæggelse paa begge Sider. Tilsidst blev
derfor begge Folkene kiede ad Legen, gik paa Forlig og sluttede Fred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 19:45:21 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nkongekron/0018.html
