Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olav Tryggesons Saga. 157
Syvende Kapitel.
Dcmtongen stiklede nu et stadseligt Budstab op til Norge,
som ogsaa blev modtaget med al Wresbevisning, og dn Sende
budene tom til Hnrnld Grnnfeld, fortalte de ham ferst, at
Halon Jarl vel var nede i Danmark, men laae som han
var dedsens og havde udentvivl en Skrue les. Derncest ryk
kede de da frem med deres Wrinde og hilste fra Harald Dcm
tonning. at han herved tilbod sin Festersen de Fadeburs-
Lehn, han og hans Bredre fer havde havt i Danmark, nåar
han vilde mede ham i Jylland og modtage Forleningen! Ha
rald Grnnfeld rnndferte sig nu om den Sag baade med
Gunnild og sine andre gode Venner, men det var langt fra, at
de svarede eens, thi Nogle sagde, at det var vist ikke raadeligt
at tomme til Gicrst, hvor somme Andre sad bag Deren, de Fleste
derimod drev paa, at Harald burde reise, da der i Danmark dog
vnr skikkelig gode Tider, thi nnnr Hnrnld fik Land og Lehn der
nede, knnde han lade fere Korn op til Norge, hvor der jo var
saadcm en Hungersned, snn Kongerne knnp kunde sede deres
egne Tjenere, hvorover Folket ogsna kaldte den Egn, hvor Kon
gerne havde deres meste Tilhold: Hardanger (Knapncrring).
Det gik endelig ester de fleste Stemmer, og Sendebudene fit Hjem
lov med den Vesieed, at Harald Graafelt» vilde nceste Sommer
indfinde sig i Danmark og tåge imod, hvad den danste Kong
Harald vilde byde ham.
Sommeren kom, og Harald lavede sig til Reisen med tre
Langstibe, hvoraf Arinbjern Herse fra Fjordene ferte det ene, og
satte saa ud fra Vigen, over til Limfjorden, hvor han cmtrede
ved Hals, og der sagde man, at Kong Harald var hver Dag i
Vente; men saasnart Guld-Harald herte, at den norste Konge
var kommen, seilede han over til Jylland med ni Skibe, der laae
fcerdige, som om han vilde paa Vikings-Tog. Dn hnn nu tom
til Hals, bod han strår Kongen ud paa Krigs-Mcmeer, og uagtet
Harald Graafelt» havde fcerre Foll, vilde han dog ille undslaae
sig, men gil i Land og lavede sig til Slag. Forend det be
gyndte, opmuntrede han sine Foll til at gane mandelig frem og
lun strår gribe til Svcerdet, og selv fulgte han det samme Raad,
Om Forræderiet mod Harald Graafcld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
