Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Norges Konge-Krenike.
paa hvert et Thing og fik Folgestab nok. Saaledes blev han
ved at holde Thing, til han naaede Lindesnces, men da han der
spurgte, at Erling Eljnlgson, som var hele Sommeren dygtig
mcmdstcerl, havde en heel Krigshcer paa Benene, saa, da han
tillige havde en strygende Vind, vilde han ille opholde sig pna
Nord.Agde, men skyndte sig op til Trondelngen i den Tanke, at
kuude han bare faae Bugt med Tronderne, medens Jarlen var
borte, saa havde han studt Papagoicn. Der han nu lom op
nord paa, var der heller ille en Hund der gioede nt» ham, saa
han blev hyldet uden Modsigelse og begav stg derpaa om Hosten
til Nidaros, hvor han vilde tåge sit Vinterscede< Her lod han
da Kongs-Gaarden opbygge pacmy, reiste Clemens-Kirken paa
samme Sted, hvor huu staaer eudnu, og udviste Tofter til Bouder,
Kiobmceild og Andre, hvem han selv syntes, som vilde bebygge
dem. Mcmdstcerk blev han imidlertid ved at vcere inden Ga arde,
thi han troede ille Tronderne paa et Håar, at sige, hvis Jarlen
tom igien, og hvad Ind-Tronderne cmgil, da gjorde de heller
ingen Noverlule af deres Hjerte, thi de vilde slet iugeu Land
skyld yde ham.
Fem og tynende Kapitel.
Om Svend Jarls Anstag og Afgang.
Dengang Svend Jarl kom ind i Sverrig til sin Svigerfnder
Kong Oluf, fortalte han strår, hvordan det var ganet ham med
Olav Digre, og bad Kongen sige stg et godt Racid, hvad han
nu stulde staae paa? Ih, sagde den svenske Konge, du kau jo
blive her, om du har Lyst, jeg stal nok forsorge dig stcmds
mcessig, men vil du heller tilbage igieu og tåge Riget fra Olav,
saa stal jeg give dig Hjelpetropper. Det Sidste syntes Jarlens
Folk bedst om, af den Aarsag, at der var Mange iblnndt dem,
som havde store Eiendomme i Norge, og efterctt man havde lagt
sine Hoveder sammen, blev det astcttt, at nceste Vinter vilde de
bryde landveis ind i Norge. De vilde nemlig gaae igiennem
Helsinglnnd og Icemtelcmd ind i Trondelagen, thi Jarlen higede
bare ester at komme til Ind-Tronderne, som han gjorde sikker
Regning paa at sinde Bistand hos. Sommeren vilde man imid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
