Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Norges Konge-Krenile.
hvorfor ogsaa Thorgaut vilde vendt om igien, men Asgaut sagde :
nei, kuv slet har vi rygtet Kongens Wrinde, cildenstund vi ikke
har talt med Olav Digre, ham maae vi have fat paa, siden
Folket stikker sig bag ved ham. Asgcmt fik da ogsaa sin Villie,
og de drog til Nidaros, hvor de tog Herberge i Byen og stedtes
saa for Kongen nceste Dag, som han sad over Borde, hilsede og
sagde, at de havde Bud til ham fra Kongen af Sverrig. Ja,
saa kom ’til mig imorgen, sagde Kongen.
Dngen ester, saasnart Kongen kom af Kirke, gik han ind i
Thingstuen, lod Svensterne kalde og bad dem komme frem med
deres Wrinde.
Thorgaut forte uu Ordet, udvillede forst, hvad deres Wrinde
var til Norge, samt hvad Svar de havde faaet af Ind-Tron
derne, og bad derpaa Kongen afsige Dommen, saa der kunde
blive en Ende paa den Sag!
Ja, hor nn, sagde Kongen, i Grevernes Tid var det intet
Under, at Landsfolket skattede til Icirlerne som deres fodte Herrer,
uagtet disse lcenede sig til fremmede Hovdinger; men dog havde
larlerne havt meget mere Wre af at folge og tjene Rigets ret
mcesstge Konger, end med Fremmedes Hjelp at scette sig paa
Bagbenene og styrte dem fra Thronen! Naar derimod nu Kong
Oluf Svensker vil komme med Paastcmd paa noget af Norge,
da veed jeg siet ingen Ret, han kan have at tale med, men hvad
Uret vi har lidt af ham og hans licere Familie, det veed jeg
udeuad og glemmer ille saa let.
Det maa ieg sige, begyndte nu Asgaut, det er ingen Gaade,
hvi man kcttder Herren Tykke-Olav, saa tyk som han gior sig
nu og tor vcere studs mod stig en stormcegtig Hovding; men ille
veed dog Herren ret, hvor stcerle Skuldre der stal til at bcere
Svenste-Kongens Vrede, hvoruuder Kcemper gik i Kuce, som,
tykkes mig, havde cmderledes Krcefter, end som Herren har for
mine Oine! Om da Herrens Hug staaer saa stcerk til dette
Grevstad, da tjente det ham bedst at drage til Kouningen og
hylde hcmnem, saa stal vi gaae i Bon for Herren om at faae
det Lcmdsiab til Lehns.
Kong Olav var en meget sagtmodig og sindig Mand, og
derfor svarede han gcmste rolig: ja, Asgcmt, det var dit Raad,
men vil du uu lyde mit Raad, saa reiser du hjem og hilser din Kouge
fra mig, at saa snare vi naaer Foraaret, agter jeg at giore en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
