Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig-Olavs Saga. 409
stab; men ilke Grimso: et Stykke Land, som, nåar der ikke fores
noget fra af Fodevcirer, kan underholde en farlig Hob Folk!
Lad kuv forst fremmede Tropper lomme til Borgeleie der. og
faae deres Langstibe pna Gang, dn vcedder jeg med, nt Halv
gaards-Mcrnd stal faa Gicrster nok!
Da nn Einer havde saaledes tåget Bladet fra Munden og
forklaret Sammenhcengen, da raabte Alle med een Mund, at der
stulde ingen Sild blive af den Ravn, og nu var Thoraren da
ude af den Drom.
Thoraren havde imidlertid endnu mere bag Oret, kom nceste
Dag atter paa Thinghoien, tcilede og sagde: Kong Olav bad
mig vcere sit Bud til hans gode Venner paa Island, og navnlig
til Gndmund Eiulfson, Snorre Gode, Thorkel Eiulfson, Skafte
Landsdommer og Thorsten Hnllson; og dette er hans Vnt» til
Eder, om I ikke nok vil reise over og besoge ham i al Venstn
belighed! Scetier de nogen Priis paa mit Venstab, lagde Kongen
til, dn veed jeg, de lnder ille heller denne Reise gane i Langdrag.
Herpan fil han til Svar, at de taklede Kongen meget for
Indbydelsen, men forend de kunde sige ham videre Besteed om
Reisen, maatte de dog forst have Tid til at betcenke stg og tale
med deres gode Venner. Forncevnte Hovdinger taltes nu ncer
mere ved om den Reise, og her horte man da forstiellige Me
ninger; thi Gudmund og hcmS Broder Thorkel var meget ov
scttte paa Reisen og sagde, at det var en stor LEre, Kongen
gjorde dem, som man burde stionne paa; men Snorre og Staste
derimod meente, det gjorde ingen Gode, nt alle de Mcend der
havde mest at stge paa Island tog saaledes bort paa eengcmg
og gav sig i Normcendenes Vold. Ja, sagde de videre, den
hele Indbydelse kommer os saa mistcenkelig for, at vi stulde snart
troe, hvad Einer flog paa, at Kongen vilde nok gierne pine noget
ud af Islcenderne, dersom han kunde komme ad dermed.
Omsider, da man hnvde knubbedes enstund, kom man til
Rette om, at selv stulde forncevnte Mcend blive hjemme, men
hver af dem stulde sende en Mnnd i fit Sted, som han kunde
vcere bekiendt, og med den Aftnle stiltes man ad paa Thinget;
dog tog denne Sommer Ingen afsted, udeu Thoraren, han lom
om Hosten tilbage til Kong Olnv og fortalte med den ovrige
Besteed, at de Islcendere han havde Bud efter, kom enten selv,
eller sendte deres Sonner. Det Sidste siete omtrent ogsaa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
