Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Norges Konge-Krenite.
Det Berg veed bedst.
Hvor mangen Morgen
Jeg hist i Vest,
Ved Rude-Vorgen,
Ham lacmte Arm
Og holdt mig varm
Med Takkel, Tov og Fceste
Sighvat kom nu just til England paa en Tid, da Ingen
maatte komme derfra igien, thi Kong Knud havde lagt Beslag
paa alle Kiebmands-Skibe, saalcenge til han var fcrrdig med sine
Rustninger; men saa lcenge havde Sighvat ikke Lyst til at bie,
og reiste strår hen til Kongen, for at bede om Tilladelse til at
reise hjem til Norge. Der han nu kom til Kongens Herberge,
fandt han Doren i Laas, og maatte staae lcenge «denfor, men
da han saa endelig kom ind til Kongen, fit han sirar Tillade lsen,
han bad om. Da kvad han:
Her paa Gavl ei Dsren stod.
Det var Synd at sige.
Haardt det holdt, fer ind jeg Fod
Fik hos Knud hin Rige,
Mens ved Iyde-Kongens Hald
Maalt og meldt blev Sighvat Skjald!
Men var Deren lukket skrapt.
Maa jeg og beklende.
Lansen for mig aabned rapt
Gorm hin Gamles Frcende,
Ei Staal-Hcmdster ofte boer
Han omsonst i Herre-Fcerd!
Dengang nu Sighvat mcerkede, at det var Kong Olav,
Knuds Rustninger gjaldt, og saae, hvilken farlig Magt Kong
Knud havde, da kvad han:
Knud og Håkon til Hjerte-Sted
Stcenger saa hvasse mon hceve,
Mange Hunde er Harens Dod,
Vel maa for Olavs jeg bceve !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
