Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Norges Konge-Krenite.
Hviden Christ, som Han har Magt,
Mig til Ilden demme.
Om det var min Lyst og Agt
Fra min Drot at remme:
Mangen Mand med mig det veed,
At hin bittre Morgen
Jeg alt vandret) langt af Leed
Syd til Noma-Borgcn.
Hvor ilde Sighvat fandt stg hjemme, kan man hore paa
Verset, han gjorde en Dag han var ude:
Gik jeg i den lave Dal,
Stcevned jeg paa Belgen sval
I Kong Olavs Dage:
Syntes mig, i Gry og Kveld,
Smilende hvert Norges Fjeld
Heit i Sky oprage.
Nu, ak, det er Sagen den.
Nu, da ded er Landets Ven,
Glcede-Synct glipper:
Hvor mit Oie falder paa.
Negne, barske for mig staae
Norges steile Klipper!
Saasnart derfor Vinteren meldte sig, tog han afsted over
Kiolen til Icenttelcmd og stedtes ilke, for han naaede Sverrig,
hvor han strår begav sig til Dronning Astrid og var lcenge hos
hende i al Venstabelighed. Han opholdt sig imidlertid ogsaa
stuudum hos Astrids Broder, Kong Onund, som endog forcerede
ham hele ti Mark puurt Solv; men aldrig tabte han dog Holm
gaard af Sigte, og nåar han traf paa Skippere derfra, var det
immer hans Sporgsmaal, om de kunde fortcelle ham noget om
Magnus Olavsou, som han selv siger:
Aldrig styver der en Fugl over Strand
Saa liden i Len,
Jeg ham jo sverger, saa snare jeg tan,
Om Kenningens Sen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
