Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
692 Norges Konge-Krenike.
Derom sang en Fugl i det Fjerne:
Mig ncevned hun,
Med Roscns-Muud,
Som jeg herte mere end gierne!
Den Lilje-Vaand,
Forgyldt om Haand,
Ei tit under Purpur jeg stuer.
De Kicrrligheds-Ord,
Det vides i Nord!
Dog meer end det meste mig huer!
Ottende Kapitel.
Skofte Ggmundsons Tvist med Kongen, Udenlandsreise
og Dod.
Skofte Ogmundson var blevet usactttes med Kong Magnus
over noget Arvegods, som Skofte fad inde med, men som Kongen
gjorde Fordring paa, og det med saadcm Heftighet», at der kunde
snart steet en Ulykke. Der blev i den Anledning holdt endeel
Moder, men immer passede dog Skofte, at Kongen aldrig paa
een Gang havde baade Fader og Sonner i sin Magt; thi det
var noget, han fandt ikke raadeligt.
Forst var Skofte selv hos Kongen og beraabte sig deels paa
det Slcegtstabsbacmd, der var imellem dem, og deels paa det ufor
anderlige Venstab, han altld havde viist baade Kongen selv og
Fader for ham. Desuden, sagde han, maatte jeg vcere meget
dummere, end alle Folk troer, dersom jeg vilde trcrttes med
Kongen, nåar jeg havde Uret; men rigtig nok er det mig i
Kiodet baciret, uden nogen Persons Anseelse at forfcegte min
Ret mod hvem det faa er. Kongen blev imidlertid ved sit,
saa Skofte spildte kun sine Ord og maatte reise hjem med ufor
rettet Sag.
Siden stedtes Find Skofteson for Kongen og bad, at han
dog endelig vilde lade ham og hans Fader nyde deres lovlige
Ret. Da nu Kongen strår gjorde sig vred og svarede ham ilde,
Om elskende Skjald
Haver hvisket i Len,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
