Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Erlingssns Saga. 813
vilde fortne meer med Samlingen og i det Hele med Toget,
nåar han var selv tilstcede.
Det var om Sondagen, Erling Skak havde givet Slipperne
Orlov at fare fra Bergen, og nceste Tirsdag, efter Froprcediken,
lod han med Kongeluren kalde baade Krigsfolket og Borgerne
sammen, og lod tillige de Skibe trcette ud, som var lagt op.
Derpaa holdt han Thing med Ledingsfolket, sagde dem, hvad han
havde i Sinde, udncrvnte Skibshovedsmcend, lod deres Navne
oplcese, som var udtagne til at tjene paa Kongestibet, og bad
Enhver holde sig fcerdig i det Rum, han Horte til, og han endte med
at true Enhver paa Liv og Lemmer, som nolede i Byen, nåar
han lagde ud med Boge-Sudeu.
De fleste Slibe vnr allerede forud i Våndet, Orm Konge
broder, tilligemed endeel Andre, lettede endnu samme Aften, og
Onsdag Morgen for Kirketid lob Erling og hans Sen Kong
Magnus ud fra Bergeu med den hele Flnnde, vel tyve Seilere
stcerk, som bnr inden Vorde fuldfnger en Skare af Lensmcend og
Krigsfolk. Feiende gik det med strygende Vind, og da man kom
op til Fjordene, sendte Erling en Skude i Land for at hente
Nikolai, Simon Skalps Son med Kong Harald Gilles Datter
Marie, som blev opfodt hos lon Hcillieldsons, og da de kom
tilbage med Drengen, blev han sat ombord paa Kongestibet.
Derpaa seilede man videre og lob Fredag Morgen tidlig ind i
Steenvaag. Her laae Kong Håkon i Havn tcet ved med tretten
Slibe og holdt Leg i Land paa Oen med sine Hofmcend, men Lens
mcendene sad paa en Hoi, og allerbedst som de sad, saae de en
Baad lomme roende sonderfra mod Oen, med to Mand i, som
stundom dullede sig lige ned til Kiolen, og roede af alle Livsens
Krcefter, til de naaede Land, hvorpaa de foer op, nden engang
at give sig Stunder til at binde Banden. Dn Hovdingerne snne
det, tcenkte de strår, hvad de ogsaa sngde til hincmden, nt der
maatte .vist vcere noget Nyt pnn Fcrrde, gil derfor de Ankomne
imode, og saasnart de lom til dem, spurgte Onund Simonson
dem til og sagde: har I kcmstee mcerket noget til Erling, siden
I kommer saa akavet? Ja vel, sagde han, som ssrst fik saa meget
Veir, at hnn kunde fore Ordene frem, kommer hnn ikke herude
med et og tyve Slibe eller sna omtrent, sverre Bcrster allesammen,
om et Oieblik kan I selv see Seilene! Saa, sagde Endrid Unge, det
var farlig ncer ved min Ncese, sagde Stodderen, de stiod ham i Oiet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
