Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 35 —
Kvinde rent ud siger, at hendes eneste Haab er
at faa en Mand. Men hvad andet skulde
Kvinderne havt til Livshaab? Naturligvis var det
eneste, de drømte om, det at blive gift. Med
Egteskab fulgte Livsindhold, Betydning, Agtelse
— med den ugifte Stand materiel og aandelig
Fattigdom, Betydningsløshed, Ringeagt. Det var
ikke mere frydefuldt at väere „Pebermø" i den
dannede Klasse end det at være „Taus" eller
„Tausekjærring" paa Landet. Og derfor, enten
Kvinderne vedgik det eller ikke, syntes de, at
en Mand, om han var aldrig saa slet, var bedre
end ingen Mand.
I Fjeldbygderne artede Livet sig vistnok
omtrent ens. Kvinderne stod mere jevngode med
Mændene, og deres Liv var hverken mere eller
mindre slidsomt end deres. Men ogsaa her var
det den store Ting for Kvinderne at blive gifte.
„Af Mor lærte vi at spinde, væve og sy vore
Klæder", fortæller-en gammel Kone i Telemarken,
„den, som var kommet saa langt, at hun kunde
sy sine Konfirmationsklæder selv, blev regnet for
at være af de bedste. Saa maatte vi gaa i
Fjøset og gjøre hvad der faldt i Huset, kjærne
og yste. Men naar vi saa kom sammen om
Aftenen, var det at tænde Tyri paa Peisen og
sætte os rundt med Rokkerne og kappes, hvem
som kunde faa Snellen først fuld. Og saa kan
du tro, det var ikke stille; vi trilla og sang
Springarer i Takt med Rokken, vi traakkede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
