Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 36 —
Gutterne sad paa Bænkene og gjorde Limer,
Knivskaft og saadant. Ja, det var Moro. Linet
skulde nu være spundet til Jul, siden kom Ulden,
og saa naar Dagene blev lange, vævede vi
Lærred, Vadmel og Tjeld (Uldtepper). Stabursloftet
maatte hænge fuldt af alt saadant, og saa blev
det lagt ned i Kister til hver af Døtrene, om de
skulde giftes. Hver Datter havde sin egen Sau;
Ulden af den og dens Lam var da først og fremst
deres eget. Ofte fik ogsaa Døtrene Lov at sætte
paa en Kalv, føde den op til Ko og sælge den;
de Penge blev deres. Saa vævede, knyttede,
strikkede den unge Pige en Mængde brogede
Baand, Vanter og saadant og gjemte dem til sit
mulige Bryllup. Da maatte hun have saa meget,
at hun kunde give først Brudgommen, saa Prest,
Klokker, Brudekoner, Brudepiger og Brudesvende
store Foræringer af dette. Det skulde ikke lidet
til, kan du tro". „Men hvordan gik det saa
Møykjærringerne? hvad brugte de alt dette til?"
„Aa, det blev nok saan som med Ingerid Sletten,
det. Jeg husker saa godt en gammel Jente, som
boede paa Tusjuv, en Plads her nærved. Hun
havde tjent hos Skriver Juul i mange, mange Aar.
De havde været glade i hende, foræret hende
fine Ting, Silketørklæder og sligt til Jul, selv
havde hun saa i Fristunder spundet og vævet og
lagt alt i en Kiste. Naar vi Unger besøgte hende,
var vi saa nysgjerrige efter at vide, hvad der
var i Kisten, og bad om at faa se det, men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
