Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 37 —
fik vi aldrig. Da hun var død, og den blev
aabnet, lugtede det fælt af Møl og Støv, og
Indholdet blev bare bragt lige ud og brændt".
„Hvad levede hun af paa sine gamle Dage?"
„Hun havde som sagt tjent hos Skriver Juul og
havde som andre Piger 6 Daler Aaret og saa
desuden en Daler i „Godvilje". Den ene Daler
blev brugt, men de 6 sat i Banken hvert Aar.
Saa fik Pigerne dengang føde til en Sau og dens
Lam, et Par Sko og saa meget Jord, af de kunde
sætte J/4 Tønde Poteter. Disse solgte de og
Lammene. Saa skulde de ogsaa have saa megen
Fritid, at de kunde spinde og væve den Uld, der
var deres og saa farve og sy sine Klæder."
Af eget Faar min Doris selv sig klæder,
Selv spinder hun dets bløde Uld.
Hun siger: kan jeg ei ved Rokken vinde Hæder,
Saa kan jeg spare Guld,
siger Klaus Frimann.
Jeg spurgte, om hun vidste om Kvinder, der
levede for sig selv og ernærede sig af sit Arbeide.
Ja, der var nok enkelte, som slog sig paa
Kunstsyning ; de syede en Slags Hardangerbroderi,
uhyre, fint, paa Haandlinninger og
Pyntehaand-klæder, og paa Vanter og Liv, som brugtes til
Nationaldragten, samt paa Mændenes hvide Kufter
Uldgarnsbroderi, der ligner vore Dages
Silkebroderier. De syede paa Frihaand uden Paategning,
saa der maatte et eget Anlæg til. Dette var
indført fra „Fjølbygden", saa kalder Seljordingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
