Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 73 —
„Jeg hilser Laura (o: Stella), min ædle Laura I
Jeg lever og virker blot i Laura. Laura er min
Atmosfære, min Elektricitet, mit altvirkende,
guddommelige Princip!"
Da nu ikke alle er saa heldige at have den
Skjønhed og Ungdom, som alene begeistrer
Manden, faar almindelige Kvinder nøie sig med
Opofrelsen som Livsindhold. Saa kan de altid lære
lidt af de Mænd, som er omkring dem: „Af
Mændene skal I Kvinder lære Kundskab; lærer dem
Dyder til Vederlag".
Wergelands Kvindeskikkelser er oftest de
gamle, stereotype, skabte af Mands Vilje og
Digters Fantasi, Enkelte er Talerør for
Wergeland, som for Eksempel Ragnhild i „Sinklars Død",
„Sinklar i Verkensskjørt", som Welhaven kalder
hende. Snarere er hun Wergeland i Skjørt, for
det er ikke meget rimeligt, at Sinklar nogensinde
førte saadan Tale eller brugte saadanne Lignelser
som Ragnhild. I Skrifterne for Menigmand har
Kvindeskikkelserne den Opgave at indprente det
norske Folk en Lærdom; se „Væverpigen",
„Nøste-tullen i Ligkisten" og flere.
Kun en eneste Gang har det faldt
Wergeland ind at behandle en virkelig norsk Kvinde,
og da er det endda ikke ham, men — rimeligt
nok forresten — hans Halvbror, Siful Sifadda,
som har faaet Ideen. I den bitre Satire,
Irre-parabile Tempus, som ligner Wergeland og selv
Siful saa lidet, er en af de unge Piger, Cathinka,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
