Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— gi —
I Morges en saadan paa Dynen jeg fandt,
Den ligger endnu i min Lomme;
Og hvad den fortæller, det høre I maae,
Den lyder som saa:
„Tordmaanedens femtende Dag er en Fest
For os, som bebygge Parnasset;
Apollo har Evan og Comus til Giæst,
Og Gratier med, de skal sidde ham næst
Og krandse og række ham Glasset,
Og selv vil han siunge en hædrende Sang
Til Bægerenes Klang.
Aarsagen til Festen er synderlig nok:
En Fødselsdag gjør han den Ære.
Blandt Qvindernes skrivende, rimende Flok
Er Een, den han agter saa god som en Skok,
Ja — Sandhed at skrive — som flere;
Og Rygtet har sagt, at sin egen Cithar
Han laant hende har.
Historiens Muse har sagt, hvem hun er —
Saa lød undervisende Tale —
Hun er ikke Landsmand til mig eller jer;
Den Steenhob, som først ved Tullin blev os kiær,
Har og sine yndige Dale;
I en af de skiønnestes smilende Skiød
Hun hældig blev fød.
Blandt Sølvbierge svandt hendes Barndom saa vel,
Og Ungdom i Grandelags Dale,
Og der tændte Amor i skyldfrie Siel
Sin Ild og Apollos. Med Styrke og Hæld
Hun tolked for Jorden vor Tale:
Hun sørged vor Sorg over Wibe. Vi græd,
For Adeluds med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
