Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 92 —
Forunderlig Skiebnen har ført hende om;
Hun Hafniens Stolthed har været,
Og Flekkefjords — kort sagt, hvor Pokker hun kom,
Hun taled’ kun, smiled’ kun, saa sig kun om,
Og strax blev høiagtet og æret;
Ja, førend hun rørte Apollos Cithar,
Beundret hun var.
Som Hustrue og Moder og klippefast Ven
Hun almeen Høiagtelse vinder,
Og munter beholder og øger; selv den,
Som ei kan bedømme den hældige Pen
En Krands hendes Isse dog binder.
Saa Phoebus har Ret i den Stads, som han giør,
Thi hædres hun bør".
Saa lang er Avisen; det skiller ei mig,
Den stundom end længer kan være.
Men nu har jeg fremsagt min Nyhed, saa siig,
Siig, hvo der kan giette, hvem Skyggen er liig,
Hvem Phoebus vel giør saadan Ære;
Og De, Madam Buchholm! vær ærlig, siig frem,
Siig, er det ei Dem?
Ei allene paa Parnasset
Ogsaa her i Dag er Fest,
Evan her og fylder Glasset,
Ogsaa her er Comus Giæst,
Her har og Chariter Sæde,
Her er ogsaa Bægres Klang,
Her er Emnet for vor Glæde,
Alt vort Savn er Phoebi Sang.
Ei dig rækkes Krands, Veninde,
Den Apollo rækker Dig;
Ei Dig reises Æreminde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
