Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 93 —
Det Din Cithar reiser Dig.
Vi vil Digterværd forglemme,
Men, i Ønsker for Dit Vel,
Hylder Sangens svage Stemme
Din den lyse blide Siel. —
Tækkelige blide Qvinde!
I din elskte Buchholms Aim
See, som Dug for Soel, forsvinde
Mindet af forgangne Harm!
Lev at høste Moderglæder,
Jordens største, bedste Fryd,
Sønner arve maae din Hæder,
Døttre arve maae din Dyd!
Tæl i Sundhed, Roe og Glæde
Mange Fødselsdage fieer;
Og undskyld om det vi bede.
End lidt egennyttigt er:
Dine Dages bedste Glæde
Mellem os omfavne Dig!
Aldrig af vor Kreds Du træde !
Her Du vorde lykkelig l
Et Nutidsmenneske, som blader gjennem Mad.
Buchholms Poesier, kan ikke fatte, hvad Samtiden
kunde finde at beundre. Det er saavist ingen
poetisk Flugt, neppe en original Tanke, neppe
engang en Tanke udtrykt paa en slaaende og
træffende Maade. Hendes Poesier er omtrent alle
enten bombastiske, hastemte uden en eneste
naturlig og sand Tone, eller tørre Læredigte, som
kun Versformen skiller fra den gedigneste Prosa.
Altsammen er Efterligning; der er neppe noget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
