Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 98 -
man var saare nøisom, da man tildelte hende
Navn af Nordens Sappho".
Og vi synes, Pavels har Ret. Noget
Naturgeni, som bryder sig Vei gjennem alle Hindringer,
var Mad. Buchholm ikke. Og hun eier ingen
Forstaaelse af, at Evner, enten de er smaa eller store,
kun udvikles gjennem Arbeide og Anstrengelse.
Hun havde ingenting lært, og hun føler ikke dette
som en Smerte eller en Mangel. „Det var mod
mine gode Forældres Grundsætninger", siger hun
i Fortalen til sine Poesier, „at Pigebørn skulde
undervises i Sprogkundskab. Selv har jeg
tilsnappet mig nogle Smaastumper, men kjender kun
lidet til den agtbare Fru Grammatica —" derfor
beder hun om Overbærelse for de Sprogfeil, hun
kan have begaaet. Hendes Stil er skjødesløs,
Sproget ofte klodset, Udtrykkene hverdagslige og
lidet træffende. Naar hun vil prise den, der staar
sin Søster bi paa Livets Vei, hvor vi Mennesker
har at vandre sammen, udtrykker hun det saaledes:
„Held hver Søster, som Veninde
Her paa Sammenvandrings-Sti
For det rette Maal at finde
Stod en anden trolig bi".
Vi kan ikke sige, at hun har lagt sig Boileaus,
„kostelige Bud" paa Hjerte. Alligevel er der
enkelte af hendes Digte som Høsten, Aprilviser
Sang til Aftenen, som bringer en til at tro, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
