Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 99 —
Mad. Buchholms lille Aare dog kunde have sprudlet
klarere og rigere, hvis hendes Forhold havde været
gunstigere. Er der ikke saaledes formelig en
Goethe’sk Stemning i det Vers i „Sang til
Aftenen":
Thi i Aftendæmrings Stille
Og i Maanens blege Glans,
Og naar klare Stjerner spille,
Vækkes Sjælen op til Sans.
Mennesket sin Rang erkjender,
Aner bedre Verdners Fryd;
Da i hellig Flamme brænder
Gnisten, Himlen gav til Dyd.
Naturligvis maatte det være til „Dyd" — det
hørte til Tiden.
Christiane Koren. Hanna Winsnes.
EN Kvinde, som ogsaa af sin Tid fik Tilgivelse
for, at hun vovede at interessere sig for andet
end „Pynt og Smørrebrød", var „Mor Koren", som
Samtiden betegnende kaldte Fru Christiane Koren.
Af Mor Korens Væsen straaler en Moderlighed og
en Godhed, som vandt og smeltede haarde norske
Hjerter, og som lyser lige ned i vor Tid. Conra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
