Det af Karl Löffler og Joachim Kirchner i 1935—37 udgivne »Lexicon des gesamten Buchwesens« blev hurtigt et stærkt benyttet Opslagsværk for alle boginteresserede, og det var en nærliggende Tanke at omplante det til dansk Grund. Tanken blev taget op til Drøftelse i 1943, og allerede under disse Drøftelser fandt man det, naturligt nok, mere hensigtsmæssigt i Stedet for et dansk Leksikon at søge udgivet et »Nordisk Leksikon for Bogvæsen«. Det lykkedes at faa Forlag i Norge og Sverige interesseret i Planen, at faa knyttet Redaktører for henholdsvis Norge, Sverige og Finland til Leksikonnet samt at faa Tilsagn fra en Kreds af sagkyndige Forfattere fra alle de nordiske Lande, og i 1944 kunde man udsende Subskriptionsindbydelse til et Opslagsværk, der i leksikalsk Form og med Hovedvægten lagt paa det nordiske Stof skulde behandle alle Emner med Relation til Bogvæsenet. Værkets Titel blev i Danmark og Norge »Nordisk Leksikon for Bogvæsen«, i Sverige og Finland »Nordiskt Lexikon för Bokväsen«, og medens alle Artikler af almen Karakter og om danske og islandske Emner er skrevet paa Dansk, er Artikler om norske, finske og svenske Emner skrevet paa henholdsvis norsk og svensk. For at afbøde de Vanskeligheder som følger af, at man i alfabetisk Rækkefølge skal indordne Ord paa tre forskellige Sprog, har hvert Hæfte været ledsaget af en Ordliste. En samlet Liste findes paa Side XII. Fastlæggelsen af hvilke Artikler et Værk som nærværende bør indeholde, deres Størrelse og Form, maa ofte naturligvis bero paa et Skøn, men det kan til Orientering anføres, at man ikke har bestræbt sig paa at skabe et Værk, der kunde overflødiggøre Haandbøger indenfor de forskellige Grene af Bogvæsen, men et Værk, der paa een Gang skulde være til Nytte baade for de egentlige Fagfolk, og for de mange, der som Bogsamlere eller som alment interesserede i Boghaandværk, Bogkunst, Bibliografi, Biblioteksvæsen, Boghandel, Pressevæsen o.m. a. har Brug for kortfattede Oplysninger om Bogvæsen. Der er derfor lagt Vægt paa, at Artiklerne kan læses med Udbytte ogsaa af dem, der ikke møder med særlige Forudsætninger, ligesom det maa anføres, at de til Artiklerne knyttede Litteraturhenvisninger ikke tilsigter Fuldstændighed. Bortset fra de gængse, er der i Leksikonnet praktisk talt ikke anvendt Forkortelser. Ved Hjælp af særlige Henvisningspile (→) har man, i de Tilfælde,