8 Additamenta — Adressebøger og Johs. Wiedewelt. Over Samlingen findes forskellige haandskrevne Fortegnelser. A. Krarup: Katalog over Universitetsbibliotekets Haandskrifter, I—II, 1929—35; C.S.Petersen: Det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling, 1943, S. 47—49; L.Nielsen: Katalog over danske og norske Digteres Originalmanuskripter i det kgl. Bibliotek, 1943. L.N. Adressbuch des deutschen Buchhandels, grundlagt 1839, indeholder Navnene paa tyske og udenlandske Sortimentere og Forlæggere, som nyder Rabat. Den giver Oplysninger om Firmaernes Grundlæggelsesaar, Indehavere, Telegramadresser, Bankforbindelser, Kommissionærer i Leipzig og paa andre Pladser samt om Foreninger m.v. A. F. Adresseaviser, Avertissementsaviser, tidligere ofte udsendt af et Adressekontor. der virkede som Kommissionsbureau og Anvisningskontor. E. S. Danmark. Det første Privilegium paa Oprettelse af et Adressekontor i Danmark gaves 1706, men dets Virksomhed standsedes af Pesten 1711. Senere fik det en ny Blomstring under den bekendte Agent Hans Holck, som udsendte »Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger« (»Adresse-Avisen«), der fortsattes til Begyndelsen af dette Aarhundrede. Ogsaa i Provinsen oprettedes i Slutningen af det 18. Aarhundrede flere Adressekontorer, som udgav Adresseaviser, der dog som Regel tillige var almindelige politiske Aviser. E. S. Norge. Den første faktiske adresseavis i Norge var »Norske Intelligéntz-Seddeler«, utgitt siden 1763 som uprivilegert avis i Christiania, til den gikk inn i april 1920 i sin 158. årgang. I 1765 ble »Efterretninger fra Adresse-Contoiret i Bergen i Norge« grunnlagt. Inntil 1867 hadde bladet et reelt, arveligt monopol på å offentliggjøre annonser i Bergen by og stift. Senere førte bladet en ubemerket tilværelse, til det gikk inn i 1889 etter 124 års forløp. En »Kongelig allene privilegeret Tronhiems Adresse-Contoirs Efterretninger« ble startet i 1767. Den var eneberettiget adresseblad for Trondhjem by og stift til 1877. Senere er den blitt fortsatt som dagsavis. Bladet, som er 180 år gammelt, er den eldste eksisterende avis i Norge og den største nordenfjells. Christiansand fikk en privilegert adresseavis i 1768. H.F. Sverige. In emot mitten av 1700-talet började annonserna att ta så stort utrymme i de svenska tidningarna, att man snart bör- jade utge särskilda annonsbilagor. Detta gav uppslaget till de svenska annons- och adresstidningarna, varav den första, »Stockholmske Handels-Mercurius«, började utges 1731 och fortgik till 1737. Ar 1740—67 utgavs »Stockholms stads pris-courant«, men idén tycks ej ha varit bärkraftig, och någon mera tidning i genren utkom ej under århundradet. Under 1800-talet gjordes åtskilliga försök med adresstidningar, t. ex. »Stockholms adress- och varutidning« (1881—89), »Stockholms adress- och hyreslista« (1892—93) m. fl., men allt eftersom den svenska nyhetspressen i allt högre grad övertog annonsväsendet, ha de visat sig överflödiga och försvunnit. B. A. Adressebøger, trykte, i Reglen alfabetisk ordnede Fortegnelser over Beboere og Institutioner i en By eller et Landomraade, ofte under Benævnelsen »Vejviser«. Den ældste Vejviser udkom i 1677 i London. Udtrykket »Adressebog« bruges ogsaa jævnligt som Titel for Fortegnelser over ensartede Forretninger, Medlemmer af ensartede Faggrupper o.l. (f. Eks. »Adressbuch des deutschen Buchhandels«). E.S. Danmark. Den tidligste danske Adressebog var Agent Holcks »Kiøbenhavns politiske Veyviser« fra 1770, der senere blev til Kraks Vejviser. Bortset fra enkelte Forløbere som »Aalborgsk Lommebog« (1804) fik de danske Provinsbyer først Vejvisere i sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede. Af mere specielle Vejvisere, »Handelskalendere«, udgav Agent Holck allerede 1765 »Kiøbenhavns Handels-Speil«, senere »Dannemarks Handels Speil«. H.Gammelgaard: Vejviseren gennem halvandet Hundrede Aar, 1919; C.C. Christensen: Fra Holck til Krak, Vejviseren og dens Udgivere gennem 175 Aar, 1943. È. S. Finland. Den äldsta adresskalendern, »Helsingfors stads adress-kalender«, utkom 1847; den utgjorde ett litet häfte i oktav på 59 sidor. Fr.o.m. 1861 har för Helsingfors vidkommande så gott som årligen utgivits adresskalendrar; den senast utkomna (1945) omfattar ungefär 2000 sidor i stort kvarto. Sedan början av 1900-talet hava för de flesta städer utgivits dylika kalendrar. En speciell handelskalender gällande hela landet utkom för första gången år 1871. H. $. Norge. De norske adressebøkers historie går ikke tilnærmelsesvis så langt tilbake som »Kiøbenhavns politiske Veyviser«s. Den eld-