Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Adressebøger
- Ad usum Delphini
- Aff Dyäffwlsens Frästilse
- Afladsbreve
- Afleveringspligt
- Aflægning af Sats
- Afpresning
- Afpudset Snit
- Afregning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adressebøger — Afregning 9
ste, »Christiania Veiviser, 1. Hefte«, kom i
1838, et duodes-hefte på 104 sider, hvorav
adresseavdelingen utgjorde 72. Først i 1857
ble det gjort et nytt forsøk, »Christianias
Adresse-Bog eller Person- og
Bopæl-Veiviser for 1857«. Ved denne tid får byen sin
første store utvidelse, og i 1861 kommer en
betydelig større »Kalender for Christiania
By for 1861«. Men en regelmessig
utkommende adressebok fikk byen først etter sin
neste utvidelse; fra 1879 utkommer årlig
»Adressebog for Christiania by«, fra 1883
med titel »Kristiania (Oslo) adressebog«. Av
de andre lokale norske adressebøkene er
ingen eldre enn 80-årene. Den første
»Adresse-Kalender for Norges Handel og Industri«
utkom 1860 og senere omtrent hvert fjerde
år til 1876. 1880 ble den avløst av »Norges
Adresse- og Annonce-Kalender«, utg. av
S.M. Bryde, som fra 3. årgang (1882-83) ga
den sitt nåværende navn, »Norges
Handels-Kalender«. Fra 1904 utga Bryde også
adressebøker for hvert fylke med skatteligninger;
Trøndelag og et par andre fylker utgis nå
av H.G.Moe, Trondheim. C. U.N.
Sverige. I de flesta av Sveriges städer
utges eller har utgivits adresskalendrar. I
Norrköping utkom den första 1795, i Göteborg
1818, i Stockholm 1834, och från tiden efter
1840 och fram på 1900-talet följde övriga
städer. Adresskalendrar för landets olika län
hat utkommit från mitten av 1800-talet.
Vidare har man »Sveriges handelskalender«,
vars första årgång utkom 1859, och som f.o.
m. 1895 utkommer årligen. Den innehåller
förteckning över handlande, fabrikanter och
hantverkare samt f.o.m. andra årgången
(1861) även ämbets- och tjänstemän.
S.Å gren: Svensk biografisk uppslagslitteratur, 1929.
B. À.
Ad usum Delphini (eller In usum
Delphini), Betegnelse for den Specialudgave af
latinske Klassikere, som Ludvig XIV lod
trykke til Brug for Tronfølgeren, Dauphin’en.
Bøgerne er forsynet med Kommentar og
særlige Ordlister, og alle anstødelige Passager
er udeladt. Udkom 1671, trykt i Lyon, i
64 Kvartbind. E. D.
Aff Dyäffwlsens Frästilse, titel på den
första pâ svenska språket tryckta boken.
Den lilla skriften omfattar 26 blad i kvarto,
och tryckningen har utförts av Johannes
Smedh (Fabri) med Bartholomæus Ghotans
typer år 1495. Den är numera känd i endast
ett, i Uppsala universitetsbibliotek förvarat
exemplar, som tidigare ägts av Olof Falck,
Elias Brenner och Sigfrid Gahm Persson.
Bokens författare är Paristeologen
Johannes Gerson (1363—1429), och den är
översatt från latinet av domherren vid Uppsala.
domkyrka Ericus Nicolai. Översättningen
är tillägnad ärkebiskop Jakob Ulfsson.
H.Sallander: Ett par proveniensproblem
(Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXXIII,
1946). B. Å.
Afladsbreve, Dokumenter, indeholdende:
Tilsagn om Aflad i Form af en Slags
Kvitteringer for Købet deraf. Spillede en ikke
ringe Rolle blandt Tryksagerne i
Bogtrykkerkunstens ældste Periode. De var affattet
paa Latin og trykt paa aabne Blade med
Plads holdt fri i Teksten til Indførelse af
Køberens Navn. Ogsaa fra Norden findes
fra Tiden omkring Aar 1500 flere trykte
Afladsbreve bevaret, udstedt af hertil udsendte
pavelige Legater og tildels trykt af hjemlige
Bogtrykkere. Det første Tryk paa Svensk er
saaledes et Afladsbrev → »Articuli
abbreviati«, trykt i Stockholm 1489. L. N.
Afleveringspligt (til Biblioteker). Se
Pligtaflevering.
Aflægning af Sats, Betegnelse for den
Del af den typografiske Proces, som bestaar
i at lægge Typemateriale (Skrift, Streger,
Blindmateriale etc.) tilbage i de rigtige
Kasser og Rum efter Trykningen. Som Regel
har ethvert større Bogtrykkeri bestemte Folk
(»Oprømmere«) til dette Arbejde. H.T.
Afpresning, bogbinderteknisk Udtryk; ved
Privatarbejde: haard Indpresning i
Forbindelse med Falsbankning af Bogen; ved
Protokolarbejde: haard Indpresning uden
Falsbankning. I begge Tilfælde foretages
Afpresning, efter at Bogen er skaaret foran
og banket rund. J. O.
Afpudset Snit, en moderne Form for
Snitbehandling, bundende i Ønsket om at
bevare saa meget som muligt af Bogen, især
ved Bøger med haandgjort Papir. Arkene
rettes enkeltvis af i Papsaksen, og kun det
største »Skæg« fjernes. J. O.
Afregning (i Boghandel).
Danmark. Her finder en saadan Afregning
Sted pr. hvert Aars 31. December efter en
pr. samme Dato foretaget Aarsopgørelse og
kvartalsvise Indbetalinger i Aarets Løb for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0021.html