- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
9

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adressebøger - Ad usum Delphini - Aff Dyäffwlsens Frästilse - Afladsbreve - Afleveringspligt - Aflægning af Sats - Afpresning - Afpudset Snit - Afregning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Adressebøger — Afregning 9 ste, »Christiania Veiviser, 1. Hefte«, kom i 1838, et duodes-hefte på 104 sider, hvorav adresseavdelingen utgjorde 72. Først i 1857 ble det gjort et nytt forsøk, »Christianias Adresse-Bog eller Person- og Bopæl-Veiviser for 1857«. Ved denne tid får byen sin første store utvidelse, og i 1861 kommer en betydelig større »Kalender for Christiania By for 1861«. Men en regelmessig utkommende adressebok fikk byen først etter sin neste utvidelse; fra 1879 utkommer årlig »Adressebog for Christiania by«, fra 1883 med titel »Kristiania (Oslo) adressebog«. Av de andre lokale norske adressebøkene er ingen eldre enn 80-årene. Den første »Adresse-Kalender for Norges Handel og Industri« utkom 1860 og senere omtrent hvert fjerde år til 1876. 1880 ble den avløst av »Norges Adresse- og Annonce-Kalender«, utg. av S.M. Bryde, som fra 3. årgang (1882-83) ga den sitt nåværende navn, »Norges Handels-Kalender«. Fra 1904 utga Bryde også adressebøker for hvert fylke med skatteligninger; Trøndelag og et par andre fylker utgis nå av H.G.Moe, Trondheim. C. U.N. Sverige. I de flesta av Sveriges städer utges eller har utgivits adresskalendrar. I Norrköping utkom den första 1795, i Göteborg 1818, i Stockholm 1834, och från tiden efter 1840 och fram på 1900-talet följde övriga städer. Adresskalendrar för landets olika län hat utkommit från mitten av 1800-talet. Vidare har man »Sveriges handelskalender«, vars första årgång utkom 1859, och som f.o. m. 1895 utkommer årligen. Den innehåller förteckning över handlande, fabrikanter och hantverkare samt f.o.m. andra årgången (1861) även ämbets- och tjänstemän. S.Å gren: Svensk biografisk uppslagslitteratur, 1929. B. À. Ad usum Delphini (eller In usum Delphini), Betegnelse for den Specialudgave af latinske Klassikere, som Ludvig XIV lod trykke til Brug for Tronfølgeren, Dauphin’en. Bøgerne er forsynet med Kommentar og særlige Ordlister, og alle anstødelige Passager er udeladt. Udkom 1671, trykt i Lyon, i 64 Kvartbind. E. D. Aff Dyäffwlsens Frästilse, titel på den första pâ svenska språket tryckta boken. Den lilla skriften omfattar 26 blad i kvarto, och tryckningen har utförts av Johannes Smedh (Fabri) med Bartholomæus Ghotans typer år 1495. Den är numera känd i endast ett, i Uppsala universitetsbibliotek förvarat exemplar, som tidigare ägts av Olof Falck, Elias Brenner och Sigfrid Gahm Persson. Bokens författare är Paristeologen Johannes Gerson (1363—1429), och den är översatt från latinet av domherren vid Uppsala. domkyrka Ericus Nicolai. Översättningen är tillägnad ärkebiskop Jakob Ulfsson. H.Sallander: Ett par proveniensproblem (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXXIII, 1946). B. Å. Afladsbreve, Dokumenter, indeholdende: Tilsagn om Aflad i Form af en Slags Kvitteringer for Købet deraf. Spillede en ikke ringe Rolle blandt Tryksagerne i Bogtrykkerkunstens ældste Periode. De var affattet paa Latin og trykt paa aabne Blade med Plads holdt fri i Teksten til Indførelse af Køberens Navn. Ogsaa fra Norden findes fra Tiden omkring Aar 1500 flere trykte Afladsbreve bevaret, udstedt af hertil udsendte pavelige Legater og tildels trykt af hjemlige Bogtrykkere. Det første Tryk paa Svensk er saaledes et Afladsbrev → »Articuli abbreviati«, trykt i Stockholm 1489. L. N. Afleveringspligt (til Biblioteker). Se Pligtaflevering. Aflægning af Sats, Betegnelse for den Del af den typografiske Proces, som bestaar i at lægge Typemateriale (Skrift, Streger, Blindmateriale etc.) tilbage i de rigtige Kasser og Rum efter Trykningen. Som Regel har ethvert større Bogtrykkeri bestemte Folk (»Oprømmere«) til dette Arbejde. H.T. Afpresning, bogbinderteknisk Udtryk; ved Privatarbejde: haard Indpresning i Forbindelse med Falsbankning af Bogen; ved Protokolarbejde: haard Indpresning uden Falsbankning. I begge Tilfælde foretages Afpresning, efter at Bogen er skaaret foran og banket rund. J. O. Afpudset Snit, en moderne Form for Snitbehandling, bundende i Ønsket om at bevare saa meget som muligt af Bogen, især ved Bøger med haandgjort Papir. Arkene rettes enkeltvis af i Papsaksen, og kun det største »Skæg« fjernes. J. O. Afregning (i Boghandel). Danmark. Her finder en saadan Afregning Sted pr. hvert Aars 31. December efter en pr. samme Dato foretaget Aarsopgørelse og kvartalsvise Indbetalinger i Aarets Løb for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free