Antikvarboghandel 29 Optagelse i Universitetsstatuterne, men efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse kom de efterhaanden ud af Brug. Fra Bogtrykkets Begyndelse til et Stykke ind i det 16. Aarhundrede beretter Litteraturen intet om antikvarisk Handel, men de ofte adskillige skiftende Ejernavne — undertiden vedføjet Købested og Pris — i Datidens Bøger viser, at de gik fra Haand til Haand, og sikkert ikke altid direkte fra den ene Fjer til den anden. Salget af Antikvaria forestodes i det 16. og Begyndelsen af det 17. Aarhundrede i første Række af Bogbinderne, hvorfra det efterhaanden gik over til Boghandelen; i det 17. Aarhundrede hører man, at Boghandlere køber hele Biblioteker. Samtidig opstod Bogauktionerne, tidligst 1604 hos Elzevier i Leiden, der baade selv opkøbte Bogsamlinger og bortauktionerede dem og ogsaa paa Kommissionsvilkaar modtog saadanne til Auktion. Omkring Midten af Aarhundredet breder Bogauktionsvæsenet sig til de øvrige Kulturlande. I Begyndelsen af det 18. Aarhundrede opstaar Antikvarkatalogerne, de første — ligesom Tidens almindelige Sortimentskataloger — uden Priser. Senere i Aarhundredet begynder en Specialisering af Antikvariaterne, der er fortsat til vore Dage. Til de ældste endnu eksisterende Antikvariater hører i Tyskland Josef Baer i Frankfurt a. M., grundlagt 1785 (nu F. B. Auffahrt), og J.A.Weigel, senere ændret til Osw. Weigel, der er stiftet i Leipzig 1795. Andre betydelige Antikvariater er R. Friedländer & Sohn (ændret til »Natura«), Berlin, Oscar Rothacker, Berlin, Karl W. Hiersemann, Leipzig, Jacq. Rosenthal, München (nu Hans Koch), Martin → Breslauer, Berlin (nu London), Gustaf → Fock, Leipzig, Gsellius, Berlin, og K.F.Koehler, Leipzig. Under Jødeforfølgelserne i Tyskland efter 1933 maatte flere af disse Antikvarer emigrere, og deres Forretninger blev i Hjemlandet videreført under nye Navne. I Frankrig er det 18. Aarhundredes kendteste Antikvar G. F. Debure; i det følgende Aarhundrede naar fransk Antikvarboghandel sit Højdepunkt gennem Navne som A.A. Renouard, J.Téchener, D. Morgand og A. Fontaine. Fra nyere Tid kan nævnes E. Rahir, J. Gamber, Maisonneuve & Cie, De Nobele, Giraud-Badin, Gumuchian & Cie og Emile Nourry, alle Paris. Englands mest betydende Antikvar i det 18. Aarhundrede var James Laskington i London, der fra omkring 1790 udsendte to aarlige Kataloger i et Oplag paa 3000 Eksemplarer. Fra det 19. Aarhundrede kan nævnes den ogsaa som Forlægger kendte H.G. Bohn, hvis antikvariske Lager 1864 indbragte 13,000 £. Den største af dem alle blev dog B. Quaritch. Blandt vore Dages kendteste Antikvariater maa nævnes → Maggs Bros. (driver ogsaa en Filial i Paris), ved hvis Formidling British Museum kom i Besiddelse af »Codex Sinaiticuss«, Francis Edwards, E.P.Goldschmidt & Co., J. J. Leighton, Myers & Co., Pickering & Chatto, H. Sotheran, alle London, samt W. Heffer, Cambridge og B.H. Blackwell, Oxford. Større Antikvariater er i Holland Martinus → Nijhoff i Haag, i Italien Ulrico Hoepli i Milano, Leo G. Olschki, Florens, og C. E. Rappaport, Rom, i Østrig Gilhofer i Wien og i Schweiz »L'Art ancien« i Zürich. Endelig i Amerika A.S. W.Rosenbach Comp. i Philadelphia og New York. En lang Række af de her nævnte Antikvarer er tillige kendt som boghistoriske og bibliografiske Forfattere. V. R. Danmark. Her omtales antikvarisk Boghandel ikke direkte før Midten af det 17. Aarhundrede. Før den Tid maa det antages, at Handel med nye og gamle Bøger foregik jævnsides, saaledes som det ogsaa skete længe efter. Omkring Midten af Aarhundredet finder de første Bogauktioner Sted — det ældste bevarede Auktionskatalog er fra 1654 —, og gennem de følgende næsten 50 Aar er Bogauktionerne ofte tilknyttet Boghandelen. Den ældste danske navngivne Antikvar omtales i det 17. Aarhundredes Slutning af to af Tidens største Samlere, Peder Resen og Frederik Rostgaard. Han hed Christian Hyldahl og kaldtes ogsaa Jerusalems Bogfører; Resen betegner ham iøvrigt som Studiosus, saa han har altsaa i det mindste været immatrikuleret ved Universitetet. I det 18. Aarhundrede omtales Køb af Antikvaria i Holbergs »Barselstuen«, og omkring Aarhundredets Midte kendes flere Antikvarer. 1743 handler J. Braem med gamle Bøger i David Skolemesters Gaard paa Købmagergade, og omtrent samtidig er A.J. Landt antagelig begyndt i Møntergade; han virkede gennem mange Aar og omtales bl.a. flere Steder i J. H. Taubers Dagbøger. 1752 søger Gottfried Michelsen Bevilling til at handle med gamle Bøger og faar den, uden at det vides, hvorfor han søgte den, da andre drev tilsvarende Handel uden Bevilling. 1765 bekendtgør Kanneworff i Silkegade, at han hver Maaned afholdt Auktion over antikva-