34 Antiporta — Arbetarnas bildningsförbund Antiporta. Se Smudstitel. Antologi. Betegnelsen brugtes oprindelig om to store Samlinger af klassisk Poesi, den græske Antologi (fra 80 f.Kr.) og den latinske Antologi, som dog ikke stammer fra klassisk Tid. Betegner nu en Samling af udvalgte Stykker fra Skønlitteraturen, oftest udvalgt inden for en bestemt Genre (f. Eks. Kærlighedsdigte) eller for at belyse en enkelt Periodes eller et enkelt Omraades Litteratur. P. B. Apokryf, et Skrift, hvis Oprindelse er ukendt. I snævrere Forstand er Apokryf Benævnelse for et Bibelskrift, som af den protestantiske Kirke ikke anerkendes som kanonisk. E. D. Apollon-Medaillon Bind, italiensk Renæssance-Bindtype, der tidligere med Urette henførtes til den italienske Bibliofil Demetrio → Canevari, men nu antages at have været i Pier Luigi- Farneses Eje. Bindene — oftest i Maroquin — er dekoreret med en Ramme af Baandslyng, og Forpermen bærer paa Midten et ovalt Relief, der viser Apollon paa Solvognen styrende mod en stejl Klippe. Motiverne er hyppigst i flere Farver, . og Udførelsen er Efterligninger af de antike Kaméer, hvorfor Bindene ogsaa kaldes »Kamébind«. G. Fumagalli: Di G. D. Hobson: Majoli, Canevari and others, 1926. E. W. Appeltoft, H j a l m a r (1859—1936), svensk bokhandlare. Var anställd i Akademiska bokhandeln i Uppsala 1875—77 och i Kalmar från 1878, där han 1885 öppnade egen bokhandel. Han tog livlig del i den svenska bokhandelns organisation, var ledamot av Svenska bokhandlareföreningen från dess stiftande, styrelsesuppleant 1901—05, ledamot av centralstyrelsen 1905 och föreningens ordförande 1915—20. Vid sin död 1936 överlämnade han sin bokhandel till sina medhjälpare inom firman. B. A. Applikationsbind, Bogbind, hvis Udsmykning er udført i Applikationsteknik, d.v.s. at Dekorationen er syet eller stukket paa Bindets Overtræksmateriale. Mange middelalderlige orientalske Bind med Filigranarbejde hører til denne Type. Forekom ogsaa i Renæssancens Bogbinderkunst og — men sjældnere — i det 17. og 18. Aarhundrede, især i Frankrig. E. W. Demetrio Canevari, 19053; Appretur, Behandling med Kartoffelmel, Plantelim m.m. for at give Bogbindershirting og Lærred den fornødne Stivhed og Fylde samt gøre det uigennemtrængeligt for Lim og Klister. Visse Sorter er kun svagt appreterede og gives da en Overklæbning af tyndt Papir paa Bagsiden. Stoffet fremtræder da omtrent med sin naturlige Overflade (Naturlærred). J. O. Arabertal. Se Taltegn. Arabesk (ogsaa kaldet Mauresk), et slynget Streg-, Baand- eller Planteornament, som udvikledes af Araberne og navnlig af Maurerne i Spanien. Blev fra ca. 1500 meget benyttet ved Dekorering af Bogbind og Bogsider, især til Vignetter; særlig virksomme ved Skabelsen af Mønstre hertil var Nürnberg-Kunstneren Peter → Flötner og franske Bogkunstnere, især Lyon-Mestrene med Bernard → Salomon i Spidsen. De franske Arabeskmønstre fra det 16. Aarhundredes Midte kopieredes og efterlignedes til Bogdekoration i alle Lande langt ind i det 17. Aarhundrede, ogsaa i Norden. L. N. Arbeiderbladet, norsk dagblad. Utkommer i Oslo. Grunnlagt som »Vort Arbeide« av boktrykker Chr. Holtermann-Knudsen 1884, kalt »Social-Demokraten« fra 1. januar 1886, organ for Det norske arbeiderparti 1887, dagblad siden 1894. Etter noen vanskelige år lyktes det redaktør Carl Jeppesen fra 1906 og Jacob Vidnes fra 1912 å skape en storavis av bladet, men politiske partistrider 1918—21 satte det tilbake. Martin Tranmæl ble så redaktør, og 1. april 1923 fikk avisen sitt nåværende navn. Den har senere vært i jevn vekst. 1934 flyttet bladet til Folketeaterbygningen og fikk moderne maskinelt utstyr. Som hovedorgan for arbeiderbevegelsen har det utbredelse over hele landet. H. F. Arbeidernes Aktietrykkeri, Oslo. Startet 1894 av den kjente arbeiderpolitiker typografen Chr. H. Knudsen. Trykkeriet ble i 1896 overtatt av Det norske arbeiderparti, under navnet »Arbeiderpartiets Trykkeriforretning«. Ved siden av trykningen av »Arbeiderbladet« trykker det bøker og brosjyrer for partiet. Ved tyskernes okkupasjon rykket NS inn med sitt blad »Fritt Folk«, og trykkeriet gikk i denne tiden under navnet »Nasjonal samlings rikstrykkeri«. Ø. J. Arbetarnas bildningsförbund. Se under Studiekreds-Biblioteker.