Arbo — Arnamagnæanske Samling 35 Arbo, Peter Nicolai (1831—92), norsk maler og illustratør. Hans bokarbeider er preget av Düsseldorf-romantikk og av hans spesielle forkjærlighet for fedrelandshistorie og nordisk mytologi. »Axvalla-Album, en Cyklus Mindeblade« (1858) skildrer i naivt romantiske litografier det livfulle soldatliv på ekserserplassen. I en samling store fargelitografier til tekst av P. A. Munch, »Billeder af Norges Historie« (1860), har A. nådd en større teknisk dyktighet og eksellerer i romantisk dramatikk og sterke fargevirkninger. Begge disse plansjeverkene ble utgitt av Chr. Tønsbergs forlag i Kristiania. I 1876—79 leverte A. en rekke tegninger til »Billeder af Norges Historie for Skolen og Hjemmet« og i 1879 en del illustrasjoner til »Kunstnerutgaven« av Asbjørnsen og Moes norske folkeeventyr. Teknisk sett stod han stadig på høyden, men hans romantiske tegnestil virket på dette sene tidspunkt fremmed og foreldet. R. R. Arentz, Fredrik Christian Holberg (1736—1825), norsk boksamler. Rektor i Bergen. Samlet et bibliotek på henved 3000 bind, vesentlig filosofi, teologi, historie, språk, matematikk og naturvidenskap. Solgt ved auksjon 1826 (trykt katalog) for 742 spd. A.M. Wiesener: Bergenske boksamlere, 1944. W.M. Ark. Se Papirark. Arkaisk Skrift. Benævnelsen kan bruges om de ældre Trin af de forskellige Skriftformer. Ganske særlig betegner man dog dermed de ældre Former af den græske og latinske Skrift, inden de respektive Alfabeter fik deres klassiske Form, svarende til, at den førklassiske Kunst benævnes arkaisk Kunst. E. K. Arkitekturbøger, Lære- og Haandbøger i Arkitektur, oftest rigt illustrerede med Træsnit eller Kobberstik. Vandt navnlig Udbredelse i det 16. og 17. Aarhundrede, først og fremmest gennem det af Vitruvius kort før vor Tidsregnings Begyndelse forfattede klassiske Værk »De architectura libri X«, hvis første illustrerede Udgave udkom i Venedig 1511; en italiensk Oversættelse udkom 1521 i Pragtudstyr og dannede Forbilledet for andre Oversættelser, bl. a. den tyske fra 1548. Renæssancens og Barokkens store Bygmestre nedfældede deres Teorier og Erfaringer i rigt udstyrede Pragtværker som f£. Eks. Sebastian Serlios syv Bøger om Arkitektur, der be- 3 gyndte at udkomme 1537, Andrea Palladio: »Quattro libri dell’ Architettura« (1570) og Vincenzo Scamozzi: »Dell’ Idea dell’ Architettura universale« (1615). I sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede udkom lignende Værker af Franskmændene Jacques Androuet du Cerceau og Philibert de l'Orme. En særlig Variation af Arkitekturbøgerne udgør de især i den byggeglade Baroktid udkommende Monumentalværker over et Lands eller en Landsdels fornemste Bygninger; ofte foranstaltedes Udgivelsen af de paagældende Landes Monarker som en Slags Manifestation af deres Byggeforetagender. Værkerne kom med deres Fylde af instruktive Tegninger, Snit og Grundrids desuden til at virke som Vejledninger for andre Arkitekter og Bygherrer. I Danmark forfattede Laurids Thura »Den danske Vitruvius«, hvis to første Bind udkom 1746—49 i stateligt Format og Udstyr; Værket behandler københavnske Bygninger og de kongelige Slotte i hele Landet. En Fortsættelse paa ikke mindre end seks Bind var planlagt, og Bind III foreligger i Manuskript i det kgl. Bibliotek (GI. kgl. Samling 728 III, 2°.). I Sverige udgav Erik Dahlberg 1690—1716 »Suecia antiqua et hodierna«, der dog foruden Bygningsværker indeholder Tegninger af Oldtidsmindesmærker, Gravstene m. m.; den dertil hørende Tekst er aldrig udkommet. J.S chlosser: Die Kunstliteratur, 1924. P. B. Arkiveksemplar. Se Pligtaflevering. Arksignatur, et lille Tal, der nummererer Bogens Ark i Rækkefølge. Det anbringes paa hvert Arks 1. og 3. Side og kaldes henholdsvis Prima- og Sekunda-Signatur; bag Sekunda-Signaturen er anbragt en Stjerne. Arksignaturen tjener til Orientering for Trykker og Bogbinder. H.T. Arkvisor, i Finland brukligt namn på skillingtryck. Arnamagnæanske Samling, en nordisk Haandskriftsamling, tilvejebragt af den lærde Islænder Arne → Magnússon og efter dennes Død 1730 som testamentarisk Gave overgaaet til Københavns Universitet. Den opbevares som en selvstændig Samling i Universitetsbibliotekets 1. Afdeling og administreres af en særlig Kommission; 1883—1919 havde den . sin egen Bibliotekar. Samlingen er dannet. ved en rationel Indsamling af gamle danske, norske og islandske Haandskrifter, som er erhvervet dels paa Bogauktioner i Køben-