40 Auer — Aurivillius metode. Udnævntes 1841 til Direktør for Hof- og Statstrykkeriet i Wien og adledes under Navnet Ritter v. Welsbach. E. D. August, Hertug af Braunschweig (1579 —1666), Bogsamler. Skabte sig ved dygtigt og systematisk Arbejde en fremragende Samling, der 1604 installeredes paa Slottet Hitzacker og 1644 overførtes til Wolfenbüttel, hvor Biblioteket, der stadig eksisterer under Navnet → »Herzog August Bibliothek«, ved hans Død var Europas største med 116,000 Bind og 2000 Manuskripter; det var især rigt paa sjældne Haandskrifter (deriblandt 3 islandske) samt Inkunabler. Hertug August skrev selv et 4000 Sider stort Katalog over sin Samling. Blandt hans talrige Agenter, der foretog Bogindkøb i Udlandet, var Georg Ludvig Fürstenhäuser, som senere blev Indkøber for den store svenske Bogsamler Magnus Gabriel de la Gardie. O.v.Heinemann: Die herzogliche Bibliothek zu Wolfenbüttel, 1894; L.Nielsen: Biblioteket i Wolfenbüttel (Bogens Verden, IV, 1922). Ł. D. August, Kurfyrste af Sachsen (1526—86), Bogsamler. Gift med en Datter af Christian III af Danmark. Han var en af sin Tids største Bogelskere og indrettede paa Slottet Annaberg et Pragtbibliotek for sine Bøger, som han lod indbinde i skønne Renæssancebind, for største Delen udført af den berømte Jakob Krause, der var hans Hofbogbinder 1566—85; ogsaa en anden fremragende tysk Bogbinder, Caspar Meuser, arbejdede for ham. Efter hans Død overførtes 4000 Bind til Dresden, hvor de endnu findes i Sächsische Landesbibliothek. E. D. Auktioner. Se Bogauktioner. Aulie, Reidar (født 1904), norsk maler og illustratør. Har illustrert »Helsediktet fra Salerno« (1932) og »Lægekunstens blomst« (1933) lett og fantasifullt. Oppsetningen er morsom og samtidig dekorativ, men tegning og trykk står ikke alltid godt til hverandre. Denne vanskeligheten er unngått i Ingeborg Refling Hagen: »Jeg har møtt en engel« (1934) og »Himmeriks hellesten« (1935), hvor tegningene er plasert for seg på høyresidene. Tross den noe varierende teknikk i disse pennetegningene har A. her nådd en helstøpt dekorativ virkning. Først og fremst vidner de imidlertid om hans evne til innforlivelse i emnet. Det samme gjelder illustrasjonene til Andersen Nexø: »Pelle Erobreren« (1939) og »Wergeland for hvermann« (1946). Til Mumle Gåsegg: »Far, mor — og oss« (1945) har han laget lette vignetter og til Johan Borgen: »Anes eventyr« (1946) en rekke fargeillustrasjoner, som på en ypperlig måte utnytter den moderne reproduksjonsteknikk og dessuten forener hensynet til teksten med bokens dekorative krav. Han har også laget en rekke gode omslag. R.R. Aumale, Henri Hertug af (1822—97), fransk Bogsamler. Søn af Kong Louis Philippe af Frankrig. Skabte sig en meget betydelig og kostbar Bogsamling, dels i England under en langvarig Landsforvisning og dels i Frankrig, hvor han indrettede et Pragtbibliotek i Slottet Chantilly. Hans Samling rummede bl.a. en stor Mængde Bøger, indbundet af berømte franske Bogbindere (Le Gascon, Padeloup, Derôme o. fl.). E. Picot: Le Duc d'Aumale et la bibliothèque de Chantilly, 1897. E. D. Aure, Anton (1884—1924), norsk bibliograf. Utdannet som lærer. Fra 1919 statsstipendiat med bevilgning til et »nynorsk bibliografisk og litterærhistorisk gransknings- og registreringsarbeid ved Det norske samlaget«. Han begynte tidlig å samle nynorske bøker. Ved sin død etterlot han seg 6000 bind, samlet under ytterst trange økonomiske forhold, en noe nær komplett samling av nynorsk litteratur fra nyere tid. Den ble deponert ved Universitetsbiblioteket i Oslo. På grunnlag av egne samlinger ga han 1916 ut »Nynorsk boklista 1646—1915«. 1921 kom en fortsettelse for årene 1916—20, med tillegg til 1. bind. »Nynorsk boklista« er senere fortsatt med 5- og 10-årsbind av Olav Dalgard og Arne Gallis. Sin plan om et nynorsk forfatterleksikon fikk A. ikke realisert. 1916 utkom »Kvinnor i den nynorske bokheimen«. C. U. N. Aurivillius, Pehr Fabian (1756—1829), svensk biblioteksman. Bibliotekarie vid Uppsala universitetsbibliotek 1787—1829. A. räknas som en av bibliotekets mest framstående ledare. Under hans chefstid mer än fördubblades bokbeståndet. Hans största insats som bibliotekarie ligger i det katalogiseringsarbete, som han igångsatte och som resulterade i ett 34 folio-volymer omfattande inventarium. Denna lokalkatalog följdes sedan av hans åren 1805—14 tryckta »Catalogus librorum impressorum bibliothecæ Regiæ academiæ Upsaliensis«, I-II. Som akademiska disputationer utgav han bl.a. »De biblio-