Aurivillius — Autografsamlinger 41 thecis medii ævi in Svio-Gothia« (1782) och »Ad historiam librorum in Svecia prohibitorum hypomnemata«, I-III (1809—15). Likaledes ombesörjde han utgivandet av C. G. Warmholtz’ »Bibliotheca historica Suio-Gothica«, VIII-XV (1801—17). Svenskt biografiskt lexikon, II, 1920, S. 482—89. H. Sdr. Auskunftsbureau der deutschen Bibliotheken, et bibliografisk Oplysningskontor, oprettet 1905 og knyttet til det preussiske Statsbibliotek i Berlin. Dets Opgave er at besvare Forespørgsler om, i hvilket Bibliotek — tysk eller udenlandsk — en bestemt eftersøgt Bog findes. Dets Virksomhed har paa Grund af den udmærkede Forretningsgang haft stor Betydning for talrige Biblioteksbenyttere baade i og udenfor Tyskland. L.N. Autograf, (bekendt) Persons Underskrift eller egenhændige Skrivelse. En Autografs Værdi beror paa Ophavsmandens Berømmelse, men er ogsaa afhængig af, hvorvidt Autografer af den paagældende er sjældent eller hyppigt forekommende. Den organiserede Handel med Autografer begyndte i Slutningen af det 18. Aarhundrede, og 1801 fandt den første Auktion Sted. I Aarhundredets første Halvdel var Priserne meget beskedne, f.Eks. betaltes Voltaire-, Byron- og Napoleon-Autografer kun med nogle faa Kroner; i Dag koster de 3—4-cifrede Beløb. En af de højeste Priser, der nogensinde er givet for en Autograf, blev i 1906 betalt for et Brev, skrevet af Admiral Nelson Aftenen før Slaget ved Trafalgar; det solgtes for 3,600 £. Autografer er ikke sjældent Genstand for Forfalskning, og Historien kender adskillige systematisk arbejdende Autograffalsknere, f. Eks. Arkitekten v. Gerstenbergk, der i Weimar fremstillede 400 falske Schiller-Autografer, og den herostratisk berømte → Vrain-Lucas. E. D. Autografi (Selvskrift), litografisk Teknik til facsimileret Gengivelse af Skrift og Tegning. Den bruges f£.Eks. til Fremstilling af haandskrifttro Breve i saa smaa Oplag, at man ikke vil fordyre Omkostningerne uforholdsmæssigt ved at benytte Fotografien som Mellemled, altsaa til Udførelse i Fotolitografi eller — ved Hjælp af Kliché — i Bogtryk. Fremgangsmaaden er følgende: Med fedtholdigt Blæk (Autografiblæk) eller Tusch skrives Brevet eller tegnes Tegningen paa et godt limet Papir eller paa særligt til Formaalet præpareret Autografipapir. Naar Blæk- ket er tørt, fugtes Papirets Bagside med Vand tilsat et Par Draaber Syre (dette gøres for at lette Afløsningen af Fedtblækket), Bladet lægges paa den slebne, terpentinfugtede Sten (Terpentinen hjælper til, at Stenen griber Fedtstoffet) og overføres under Tryk i Haandpressen. Skriften staar nu spejlvendt paa Stenen; Autografiet behandles og gøres i Stand til at modstaa den paafølgende Æstsning, hvorefter Stenen er færdig til Trykning. Se iøvrigt under Litografi. F. L. Autografsamlinger. Allerede fra den tidlige Middelalder kendes Eksempler paa, at Autografer har været Genstand for Samleres Interesse. I det 16. Aarhundrede gav Samlermanien sig et særligt Udslag i de saakaldte Stambøger, »Alba amicorum«, i hvilke man bad Venner og Bekendte om at skrive Sentenser o.. Interessen for at samle paa Autografer i moderne Forstand opstod først i Frankrig, idet Virksomheden dèr kan følges tilbage til Slutningen af det 16. Aarhundrede. Fra Frankrig bredte Moden sig til England, hvor Datidens navnkundigste Autografsamlere var Robert → Harley og Hans → Sloane, hvis Samlinger nu findes i British Museum. Det 18. og 19. Aarhundrede kan opvise en lang Række store Privatsamlere, i England William Upcott, Dawson Turner, Bertram → Ashburnham og Alfred Morrison, der var det 19. Aarhundredes største Samler, i Frankrig A. Sensier og Victor Cousin, og i Tyskland v.d. Tann og → Varnhagen von Ense; ogsaa Goethe var en kyndig Samler. Selv om adskillige af Nutidens store Privatsamlinger rummer værdifulde Autografer, har de største og sjældneste Samlinger paa dette Omraade i Tidens Løb fundet Vej til de offentlige Biblioteker og Arkiver. De betydeligste Samlinger findes i Bibliothèque nationale i Paris og British Museum; Statsbiblioteket i Berlin ejer en af 150,000 Numre bestaaende Samling, skænket Biblioteket af Professor Ludwig → Darmstädter; den rummer bl.a. et anseligt Antal Autografer fra de nordiske Lande. A.M. Broadley: Chats on Autographs, 1910; G.A.E. Bogeng: Die grossen Bibliophilen, 1922, S. 478—98. E. D. Danmark. Før det 19. Aarhundrede fandtes i Danmark ingen egentlige Autografsamlere, men adskillige af Landets store Bogsamlere i de nærmest foregaaende Aarhundreder forenede deres bibliofile Virksomhed med Interessen for ogsaa at samle og opbevare Manuskripter og kendte Personers Breve