Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Baskerville Antikva
- Basrelief-Skinddekoration
- Bastardskrifter
- Batikpapir
- Batiktryk
- Bauer, Friedrich
- Bauer, Johann Chr.
- Bauer, John
- Baurnfeind, Georg Vilhelm
- Bauzonnet, Antoine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Baskerville — Bauzonnet
smukkeste nordiske Bøger i de senere Aar er
sat med en moderne Variant af den
oprindelige Baskerville. H.T.
Basrelief-Skinddekoration, plastisk
Mønster i lavt Relief paa Helbind m.m. Udføres
ved, at det i Pap udskaarne Mønster klæbes
paa Bogens Papsider inden Lædergøringen,
derefter arbejdes Skindet paa Plads med
Fingre og Falsben, eller det presses ned
med en Kontraplade. Som Underlag for
Skindet anvendes ogsaa andet Materiale, der
kan formes plastisk, f.Eks. Gibs, blandet
med Savsmuld. J. O.
Bastardskrifter, Skrifter, der ligger
imellem to Stilarter og indeholder Elementer af
dem begge. Som Eksempler kan nævnes
Rundgotisk og Midoline. Sidstnævnte er opkaldt
efter den franske Skriftskærer Midolle, der
skar en Skrift, som var en Blanding mellem
Fraktur og Antikva. I vore Dage findes en
Mængde Bastardskrifter, der er
Forvanskninger af de klassiske Snit. De finder kun
Anvendelse i Reklametryksager. H. T.
Batikpapir, Imitation af de i Malaya og
paa Java ved en særlig Teknik farvede
Tekstilstoffer. Det anvendes til Bogomslag
og fremstilles ofte ved at farve Papir i
sammenkrammet Tilstand. N.N.
Batiktryk, Metode til Paaføring af
Farvemønstre paa vævede Stoffer. Stoffets Sider
overtrækkes med et tyndt Vokslag, som
fjernes paa de Steder, hvor Moønstret skal
fremtræde; derefter dyppes det i
Farvestoffet, og Vokslaget fjernes. Skal Mønstret staa
i flere Farver, gentages Processen. Metoden
stammer fra Java. P. D.
Bauer, Friedrich (født 1863), tysk
Bogtrykker og Skrifttegner, især kendt i
sidstnævnte Egenskab. Har tegnet flere
Fraktur- og Antikva-Trykskrifter, af hvilke
Genzsch Antikva, hvis oprindelige Navn
var → Nordisk Antikva, fik stor Udbredelse
i de skandinaviske Lande. Forfatter til flere
typografiske Fagbøger. E. D.
Bauer, Johann Chr. (1802—67),
bekendt tysk Stempelskærer og Skriftstøber.
Grundlagde 1837 et Skriftstøberi i Frankfurt
a. M. Støberiet, der gaar under Navnet
»Bauersche Giesserei«, er et af Tysklands
største og mest ansete Skriftstøberier med
Filialer i andre Lande, bl. a. i U.S.A. I
Norden har dets Skrifter vundet en ret stor Ud-
bredelse. I den moderne Typografis Periode
har Støberiet som Medarbejdere disponeret
over nogle af de mest ansete Grafikere i
Tyskland som f£.Eks. Paul → Renner
(Skriften »Futura«), Heinr. Jost (Skriften
»Beton«), E. R.+ Weiss (»Weiss Antikva«) m fl.
H. T.
Bauer, John (1882—1918), svensk
illustratör. Framträdde första gången 1903 med
illustrationerna till Hugo Gyllanders
»Romantiska sagor« och Anna Wahlenbergs
sagor »Länge, länge sedan ...« År 1907
började sagosamlingen »Bland tomtar och
troll« utkomma med illustrationer av B.,
och härmed var hans rykte som landets
främste sagotecknare befästat. »Bland
tomtar och troll« utkommer ännu (dess 38:nde
årgång utkom 1945), och B:s illustrationer
förekomma ännu tillsammans med andra
konstnärers. Han har blivit kallad »en
ritstiftets H. C. Andersen«.
H. Schiller: John Bauer, Sagotecknaren, 1935.
B. A.
Bauernfeind, Georg Vilhelm (1728—
63), tysk Kobberstikker. Blev indkaldt til
Danmark for at udføre Stik til Værker af
Klevenfeldt. I København søgte han
yderligere Uddannelse hos J.M. Preisler og fik
i 1754 og 1759 henholdsvis Akademiets
mindre og store Guldmedaille. B. har udført
Portrætstik efter Pilo og andre samt udført
Kongeportrætter til M. Frydensbergs 1763—
64 udsendte »Det danske oldenborgske
Kongehuus«. I 1760 blev han af Akademiet
udset til at ledsage Carsten Niebuhrs
Ekspedition til Arabien, og som Medlem af denne
døde han paa et Skib under Rejse fra
Mokka til Bombay. En Del af B.s Tegninger
brugtes senere af J.F. Clemens som
Grundlag for de Stik, han udførte til Niebuhrs
»Reisebeschreibung nach Arabien und
andern umliegenden Ländern« (1774—78). A. R.
Bauzonnet, Antoine (død 1830), fransk
Bogbinder. Arbejdede først som Forgylder
hos → Purgold, senere i Kompagniskab med
sin Svigersøn G.→Trautz. Den af ham i fransk
Bogbinderkunst indførte Stil betegnede en
Reaktion mod Datidens overlæssede
Pladetryk. Hans Bind — altid i udsøgte
Skindkvaliteter — er overordentlig enkelt
dekoreret, ofte kun forsynet med en Ramme af
parallelle eller slyngede Linjer, men udført i
en fremragende Teknik.
E. Hannover: Kunstfærdige Bogbind, 1913, S.14
—17. E. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0062.html