Benedicht— Berg 55 tetet trykte han en Del uden dog at være fast Universitetsbogtrykker. Ialt kendes opimod 375 forskellige Tryk fra hans Presse, af hvilke dog adskillige nu er forsvundet. B. har indført Frakturskriften i dansk Bogtryk og er den første, der har anvendt typografisk Nodemateriel. En Del af sine Bøger har han selv forlagt, og enkelte har han selv bearbejdet eller oversat. Ogsaa som Xylograf var han virksom. R. Paulli: Lorentz Benedicht, 1920; L.Nielsen: Boghistoriske Studier, 1923; Samme: Dansk Bibliografi 1551—1600, 1931—33; Samme: Dansk typografisk Atlas, 1934. ŁL. N. Benediktinere, Munkeorden, stiftet 529 af Benedikt af Nursia. Den har haft stor Betydning for Udviklingen af Middelalderens Bogvæsen, idet Fremstilling og Opbevaring af Haandskrifter hørte til Ordenspligterne. Til de større Klostre som Monte Cassino og Bobbio i Italien, Luxeuil i Frankrig, Corvey, Fulda og Reichenau i Tyskland og Canterbury og Winchester i England var knyttet Biblioteker og berømte Skriveskoler, som har fremstillet Mængder af navnlig liturgiske Haandskrifter, undertiden rigt udstyrede. Ogsaa Nordens Benediktinerklostre virkede paa denne Maade som Kulturcentrer; til de vigtigste hørte St. Knuds Kloster i Odense og Skovkloster ved Næstved. L.N. Beneventansk Skrift, en Bogskrift, som anvendtes i Monte Cassino og andre Benediktinerklostre i det gamle Hertugdømme Benevent i Syditalien. Den udmærkede sig ved de brudte Stave, den stærke Kontrast mellem tykke og tynde Streger og forskellige Særformer af Bogstaverne. Den naaede sin højeste kalligrafiske Udvikling i det 11. Aarhundrede. Senere blev den mere kunstig. F. Steffens: Lateinische Paläographie, 1909; E. A. L oew: The Beneventan Script, 1914. E. K. Benzelius, Eric, d.y.(1675—1743), svensk biblioteksman. Bibliotekarie vid Uppsala universitetsbibliotek 1702—23. Teologie professor 1723, biskop i Göteborg 1726, i Linköping 1731, utnämnd ärkebiskop 1742. Med den unge B. fick biblioteket en synnerligen dugande chef. Under hans tid förökades samlingarna i en dittills ej skådad omfattning, i fråga om såväl böcker som handskrifter. Stora donationer kommo biblioteket till del. B. var den förste, som började samla bibliotekets egna aktstycken till ett arkiv. Han utarbetade själv en vid- lyftig katalog över bibliotekets klassiska handskrifter. Hans rika vetenskapliga produktion omfattar främst editioner av handskrifter, som han försåg med anmärkningar. Han stod i livlig korrespondens med sin samtids in- och utländske lärde. Breven till honom, inbundna i 17 foliovolymer, bevaras i Linköpings stifts- och landsbibliotek ; 1791 utgav J. H. Lidén över dem en förteckning, »Repertorium Benzelianum«. H. Forssell: Erik Benzelius den yngre, 1883; Svenskt biografiskt lexikon, III, 1922, S. 242—56. H. Sdr. Benzon, Niels (1684—1709), dansk Bogsamler. Skønt han døde ganske ung, var det lykkedes ham at tilvejebringe en kostbar Bogsamling paa ca. 4000 Bind, som efter hans Død blev solgt ved Auktion i København (trykt Katalog 1711). Foruden Hovedsamlingen, som væsentlig bestod af Bøger paa fremmede Sprog, især Latin, og bl.a. indeholdt flere Inkunabler, omfattede den en Specialsamling paa ca. 1000 Bind af latinske Digteres Værker, saavel antike som moderne, en af de første Specialbogsamlinger, som kendes fra Danmark. 1704 udgav han i Leiden en Fortegnelse over denne Samling. L. N. Berg, Jens Christian (1775—1852), norsk boksamler. Historiker. I 20-årsalderen ble han ansatt som amanuensis ved det kgl. Bibliotek i København, men flyttet tre år senere tilbake til Norge. Han var »en vældig leser« og begynte allerede som ung helt målbevisst å samle bøker og manuskripter som angikk Norges historie. Da han døde, hadde han et bibliotek på ca. 12,000 bind, det største og mest verdifulle i hele landet. En særlig verdi hadde hans bøker fordi de var fulle av håndskrevne randbemerkninger, både av vitenskapelig og polemisk natur. Samlingen ble solgt på auksjon, den største bokauksjon som er holdt i Norge, med en katalog på 265 trykksider, utarbeidet av M. Birkeland og P. Botten-Hansen. En stor del av bøkene og manuskriptene gikk til Universitetsbiblioteket, og hans store historiske samlinger, særlig til de norske sædegårders historie, ble kjøpt av Riksarkivet. H.L.T. Berg, P. G. (1805—89), svensk bokhandlare och boktryckare. Öppnade egen bokhandel i Stockholm 1828, men började snart en vittomfattande förlagsrörelse och upphörde med bokhandeln 1841. Bland hans större förlagsartiklar märkas »Svenskt Pan-