Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Bergshammars bibliotek
- Berliner Titeldrucke
- Berling
- Berling, Edvard Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bergshammars bibliotek — Berling 59
10,000 band. Biblioteket var särskilt
rikhaltigt i fråga om historia, geografi och
vitterhet från 1600- och 1700-talen. Det på
Bergshammar förvarade mycket värdefulla arkivet
såldes 1930 till Riksarkivet. 1938 avyttrades
även biblioteket, som inköptes av några
stockholmsantikvariat. En part köptes därifrån till
Nordiska museet och finns nu uppställt på
Skogaholms herrgård på Skansen.
C.M. Carlander: Svenska bibliotek och ex-libris,
2. Uppl., 1902, S. 342—46. H. Sdr.
Berliner Titeldrucke, fra 1911 den officielle
Betegnelse paa de af Preussische
Staatsbibliothek i Berlin siden 1892 udgivne
Accessionslister over Nyerhvervelser i de betydeligste
tyske og østrigske videnskabelige Biblioteker.
Omfattede oprindelig kun de to store
berlinske Biblioteker (Statsbiblioteket og
Universitetsbiblioteket), men inden
Aarhundredskiftet havde ti Universitetsbiblioteker
tilsluttet sig; 1928 fulgte fire store tekniske
Biblioteker efter og 1931—32 de østrigske
Biblioteker. Udgaves i hyppigt udkommende
Hæfter med Aars- og Fleraarsregistre og var
i et længere Tidsrum delt i to Rækker for
henholdsvis tysk og fremmed Litteratur.
Berliner Titeldrucke, hvis Udgivelse i de senere
Aar har været indstillet, har spillet en
betydelig Rolle i Bestræbelserne for en
Fælleskatalogisering af Nyerhvervelserne i de store
tyske Biblioteker og udkom derfor ogsaa
med ensidigt Tryk, beregnet til Opklæbning,
og fra 1909 i Seddelform.
F.Milkau: Centralkataloge und Titeldrucke, 1898;
G.Schneider: Handbuch der Bibliographie, 4. Aufl.,
1930, S. 128—29. P. B.
Berling, dansk-svensk Bogtrykkerfamilie.
Stamfaderen til den danske Gren af Slægten
er Ernst Heinr. B. (1708—50), som var født i
Tyskland og 1731 rejste til København, hvor
han allerede 1733 etablerede sig som
selvstændig Bogtrykker. Han har ydet en
betydningsfuld Indsats i det danske Bogtryks
kunstneriske Udvikling; til de smukkeste af
hans Bøger hører Thurahs »Den danske
Vitruvius« (1746—49) og »Hafnia hodierna«
(1748). 1747 blev han Hofbogtrykker og fik
samme Aar Eneretsbevilling som Skriftstøber.
Han optraadte desuden i stor Stil som
Forlægger og begyndte 1749 Udgivelsen af
→ »Kiøbenhavnske danske Post-Tidender«,
Forløberen for den endnu udkommende
+ »Berlingske Tidende«. Efter hans Død blev
Virksomheden fortsat af hans Sønner Joh.
Chr. (1733—71) og Georg Cph. B. (1737—
78). Forretningen stagnerede efterhaanden,
men fik en kortvarig Opblomstring, da den
sidstnævntes Sønnesøn Carl B. (1812—71)
1836 overtog den. Han anlagde bl. a. et
Skriftstøberi, en Stereotyperingsanstalt og et
litografisk Etablissement, og i 40-erne regnedes
Bogtrykkeriet for det fineste i København.
Efter Frederik VII.s Tronbestigelse 1848 gled
han mere og mere bort fra Forretningens
Ledelse, idet han knyttedes som
Hofembedsmand til Kongen. I den nyeste Tid har det
Berlingske Bogtrykkeri paany faaet en
Renæssance, efter at det 1926 blev et
selvstændigt Aktieselskab med Johan → Olsen
som Leder.
En yngre Broder til Ernst Heinr. B., Carl
Gustav B. (1716—89), overtog 1745 det gamle
Akademibogtrykkeri i Lund og begyndte
dermed en Bogtrykkervirksomhed i Sverige,
som ligeledes gennem flere Generationer var
i Familiens Eje og efterhaanden voksede op
til at blive en af Landets største. Han
overlod 1781 Trykkeriet til sin Søn Chr. Fr. B.
(1748—1809), hvis Søn Carl Fr. B. (1785—
1847) blev Ejer deraf ved Faderens Død.
Han var foruden Bogtrykker tillige
Forfatter, Oversætter og Udgiver af »Lunds
Weckoblad« 1809—32 og »Malmö Tidning«
1813—35. Hans Søn Fr. Joh. B. (1808—76)
udviklede Forretningen betydeligt, anlagde
1837 et Skriftstøberi og drev tillige
Forlagsvirksomhed, som dog 1884 overgik til C. W.K.
+ Gleerup. 1886 omdannedes Firmaet til et
Aktieselskab og bærer siden 1888
Firmanavnet »Berlingska boktryckeri- &
stilgjuteriaktiebolaget«. Trykkeriet har under hele sin
200-aarige Bestaaen været Sydsveriges
største Virksomhed i sin Art; dets betydeligste
Trykarbejde er »Svenska akademiens
ordbok«, som begyndte at udkomme 1893, og
som med det 1944 færdigtrykte 17. Bind kun
er naaet til Bogstav M. En Brodersøn af Fr.
Joh. B., Edv. Henr. B. (1845—1919), overtog
1869 Akademibogtrykkeriet i Uppsala og
drev det til sin Død.
E. Selmar: Det Berlingske Bogtrykkeri, 1915; H.
Hellsen: Foregangsmanden Ernst Heinr. Berling,
1932; Samme: To Hundrede Aar, Det Berlingske
Bogtrykkeri, 1933; Berlingska boktryckeriet i Lund 1745—
1945, 1945. L.N. 6 B. A.
Berling, Edvard Wilhelm (1813—83),
svensk biblioteksman.
Universitetsbibliotekarie i Lund 1844—83. Under hans
kärleksfulla omvårdnad gick biblioteket stadigt
framåt. Samlingarna vuxo i högst betydande
omfattning, i ej ringa grad genom utvidgade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0071.html