64 Bibelselskaber — Bibler få bibeldeler. I forhold til folkemengden står selskapet som et av de ledende i verden. L. K. Sverige. Svenska bibelsällskapet stiftades i Stockholm 1815, sedan lokala sällskap bildats i flera av landets stiftstäder (i Västerås 1813, Göteborg och Visby samma år). Det svenska sällskapet understöddes av Brittiska bibelsällskapet, som redan 1804 sökt anknytning till Sverige, och som under tiden 1832—84 hade egen agentur i landet. Denna agentur hade till 1884 spritt 2,943,000 biblar i Sverige. Det svenska bibelsällskapet hade vid sitt 50-årsjubileum 1865 spritt nära 200,000 helbiblar och nära 600,000 exemplar av Nya testamentet. Sällskapets betydelse för bibelspridningen har med åren minskats, dels beroende på att behovet genom dess egen verksamhet blivit mer och mer tillgodosett, dels genom att enskilda förlag, Svenska kyrkans diakonistyrelses förlag o.a., genom prisbilliga editioner utövat en betydande konkurrens. E.M. Rodhe: De svenska bibelsällskapens uppkomst (Kyrkohistorisk tidskrift, 1906 & 1908); F.A. Beskow: Svenska bibelsällskapet 1815—1915, 1915. B. A. Bibeltryckstunnan, en genom kungl. brev 1601 och 1612 påbjuden skatt av en tunna spannmål på varje kyrkohärbärge att användas för tryckningen av en ny bibelupplaga, enär Gustav Vasa-bibeln redan då blivit så sällsynt, att man i svenska kyrkor nödgades begagna tyska biblar. Då Gustav II Adolf-bibeln år 1618 var färdigtryckt, utgick pålagan bl. a. till inrättandet av ett ryskt tryckeri (se Peter van Selow). Genom ett kungl. brev av 1622 skulle Bibeltryckstunnan utbetalas till translatorn Ericus Schroderus. Den bortföll 1637, men återupplivadas 1674 till förmån för Antikvitetskollegiums utgivning av lärda verk. 1692 indrogs större delen av denna skatt, och den del, som bibehölls, bestämdes för reglering av elementarlärarnas löner. N.S.Lundström: Then gamble tryckerijtunnan (Nordisk boktryckarekonst, XX, 1919); H. Cn attingius: Tillkomsten av Gustav II Adolfs bibel, 1941. B. A. Bibler, Samlinger af det gamle og nye Testamentes Skrifter. Et Væld af Bibelhaandskrifter, saavel Tekster som Oversættelser, findes bevaret til vore Dage, og Biblen blev det første større Arbejde, Bogtrykkerkunsten gav sig i Lag med, idet Gutenberg — antagelig i 1454—55 — trykte den berømte 42-linjede Bibel, et teknisk set næsten uovertruffet Arbejde, der i Dag er Verdens dyreste Bog, kendt i ca. 50 Eksemplarer. Endnu sjældnere, kun kendt i 13 Eksemplarer (hvoraf 9 ufuldstændige), er den 36-linjede Bibel, trykt ca. 1460 af en af Gutenbergs Elever. Med den lutherske Reformation bredte sig Oversættelser af Biblen over store Dele af Europa; siden 1522 udkom i forskellige Dele (første fuldstændige Udgave 1534) Luthers egen tyske Oversættelse, som i hans Levetid opnaaede 13 Oplag. P. B. Danmark. Den ældste (dog ufuldstændige) danske Bibeloversættelse findes i et Haandskrift fra Slutningen af det 15. Aarhundrede i det kgl. Bibliotek (Thott 8, 2°). 1524 tryktes i Leipzig Hans Mikkelsens Oversættelse af det nye Testamente, 1529 og 1531 i Antwerpen Chr. Pedersens Oversættelse af samme, og 1535 kom Hans Tausens Oversættelse af Mosebøgerne, trykt i Magdeburg. Da Reformationen var gennemført, tog Christian III Initiativet til Udgivelsen af en fuldstændig dansk Bibel, der paa Grundlag af en Oversættelse fra Tysk af Chr.Pedersen udarbejdedes af en Kommission, hvori bl.a. Peder Palladius og Niels Hemmingsen havde Sæde. Sproget i denne Oversættelse har haft stor Indflydelse paa det danske Rigssprogs Udvikling. Trykningen foretoges af en indkaldt Rostock-Bogtrykker, Ludwig Dietz, Træsnittet af Kongen og Rigsvaabenet blev tegnet af den til Hoffet knyttede Maler Jacob Binch, medens de almindelige Illustrationer, som skyldes Tyskeren Erhard Altdorfer, blev taget fra en plattysk Udgave af Biblen. Bogen udkom 1550 i et Oplag paa 3000 Eksemplarer (et Facsimiletryk blev 1928 udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab). 1589 udkom den statelige saakaldte Frederik II.s Bibel, trykt i København af Mads Vingaard som denne Bogtrykkers Hovedværk og indtil da det største Arbejde, som var udført af en dansk Bogtrykker. 1607 udkom den første Oktav-Udgave af Biblen, trykt i København af Niels Michelsen, oversat fra Grundteksten af Hans Poulsen Resen. Oversættelsen egnede sig dog ikke for Menigmand, og paa Grundlag af Biblen af 1589 udgaves i 1633 Christian IV.s Kirkebibel, trykt i stort Folio-Format af Melchior Martzan og Salomon Sartor og forsynet med mange Træsnit og tre Titelkobbere, stukket af Simon de Pas. En Oktav- og en Kvart-Udgave besørgedes senere af Biskop Hans Svane og tryktes 1647 i Køben-