74 Bibliografi Hinrichs’ forskellige Bogleksika er de vigtigste. I Begyndelsen af indeværende Aarhundrede blev Udgivelsen af den officielle tyske Bogfortegnelse overtaget af »Börsenverein des deutschen Buchhandels« i Leipzig, som bl.a. har udgivet en ugentlig Fortegnelse, + »Deutsche Nationalbibliographie« (1915 ff.) og en fleraarig, → » Deutsches Bücherverzeichnis« (1916 ff.). Frankrigs Nationalbibliografi er endnu ret ufuldstændig, navnlig for den ældre Tids Vedkommende. Det længste Tidsrum i Sammenhæng dækker indtil videre G. Lanson: »Manuel bibliographique de la littérature moderne, 16., 17., 18. et 19. siècles«, Nouv. éd., Paris 1921. Udgivelsen af en ny stor Bibliografi, som skal omfatte hele den franske Litteratur, → »Répertoire de bibliographie française 1501—1930«, er paabegyndt 1937, men er foreløbig standset. Den egentlige franske Nationalbibliografi indledes med J. M. Quérard: »La France littéraire«, I— XII, Paris 1827—64, og fortsættes i sammes »La littérature française contemporaine«, I— VI, Paris 1842—57. Til disse slutter sig → »Catalogue général de la librairie française«, I ff., Paris 1867 ff., Frankrigs stadig udkommende officielle Bibliografi. Foruden denne fleraarige Bogfortegnelse udkommer i Frankrig forskellige andre Fortegnelser regelmæssigt med kortere Mellemrum, den vigtigste er → »Bibliographie de la France«, som er begyndt 1811 og kommer hver Uge. Væsentlig beregnet til praktisk Brug for Boghandlere er R. Federn: »Répertoire bibliographique de la littérature française des origines à nos jours«, Leipzig 8 Berlin 1913, som dog kun medtager Bøger, der 1913 kunde faas gennem Boghandelen. Den nyere franske Litteratur er bibliografisk behandlet i G. Vicaire: »Manuel de l'amateur de livres du 19. siècle«, I—VIII, Paris 1849—1920, og i H. P. Thieme: »Bibliographie de la littérature française de 1800 à 1930«, I—III, Paris 1933. I Forhold til de fleste andre Kulturlande er England daarligt forsynet med almindelige nationale Bibliografier. Hovedværket for den ældre Tid er A. W. Pollard & G.R. Redgrave: »A Short-Title Catalogue of Books Printed in England, Scotland &. Ireland and of English Books Printed Abroad 1475—1640«, London 1926. Større Tidsafsnit omfatter R.W att: »Bibliotheca Britannica«, I—IV, Edinburgh 1824, og W. T. Lowndes: »The Bibliographer’s Ma- nual of English Literature«, New. Ed., I— VI, London 1864, men begge disse Værker er nu forældede. Først fra det 19. Aarhundredes Begyndelse findes der nogenlunde tilfredsstillende Fortegnelser. Den første Del af Aarhundredet dækker R. A. Peddie & Q. Waddington: »The English Catalogue of Books, 1801—1836«, London 1914. Dette Værk er Supplement (bagud) til »The + English Catalogue of Books«, I ff., London 1864 ff., Hovedværket indenfor engelsk Bibliografi, som stadig er under Udgivelse. Foruden denne fleraarige udkommer i England baade ugentlige, maanedlige og aarlige Bogfortegnelser. I Modsætning til England ejer Amerika en højt udviklet national Bibliografi, som udmærker sig ved sin Nøjagtighed og sit praktiske Anlæg. Ofte medtages i de amerikanske Bibliografier et Udvalg af Litteraturen fra England, Kanada og andre engelsktalende Lande. Den ældre Tid omhandler C. Evans: »American Bibliography«, I ff., Chicago 1903 ff., som gaar indtil 1820, men endnu ikke er afsluttet. Perioden 1820—61 omhandler O. A. Roorbach: »Bibliotheca Americana«, I—IV, New York 1852—61, og tildels N. T rü bner: »Bibliographical Guide to American Literature«, London 1859. De følgende ti Aar er behandlet i J. Kelly: »The American Catalogue of Books«, I—II, New York 1866—71, medens Hovedværket for den følgende Tid er »The American Catalogue«, New York 1880—1911. Efter at denne Publikation, der ialt omfatter 8 Bind, er gaaet ind, er »The→ United States Catalog«, 4. Ed., New York 1928, + Suppl. I—II, S. St. 1933 —38, blevet Hovedfortegnelsen over nyere amerikansk Litteratur. Ogsaa i Amerika findes flere periodisk udkommende Bogfortegnelser, af hvilke »The-+ Cumulative Book Index«, som udkommer siden 1898 hver Maaned, er den vigtigste. Foruden de her omtalte Hovedlande raader de fleste andre Kulturlande over mere eller mindre udtømmende Systemer af nationalbibliografisk Litteratur. Særlig vel forsynet i denne Henseende er Holland, Belgien og Italien. Til de tre nævnte Hovedgrupper indenfor den almindelige Bibliografi slutter sig forskellige mindre Grupper, som delvis falder ind under de andre, men dog har deres selvstændige Karakter. Hertil hører i første Række → Forfatterleksika, + Tidsskriftbibliografier (Fortegnelser enten over Tidsskrif-