Bibliografi 73 phy of Bibliographies«, I—II, London 1939 —40, og H. Bohatta & W. Funke: »Internationale Bibliographie der Bibliographien«, I ff., Frankfurt a.M. 1939 ff. (uafsluttet). Ingen af disse er dog fyldestgørende. Til almindelig Orientering over de bibliografiske Hovedværker kan henvises til tre nyere Arbejder, I. G. Mudge: »Guide to Reference Books«, 6. Ed., Chicago 1936 (+ Suppl. 1939), J.Minto: »Reference Books«, London 1929 (+ Suppl. 1931), og F. C alot & G. Thomas: »Guide pratique de bibliographie«, Paris 1936. Fortegnelser over bibliografiske Haandbøger findes desuden i forskellige Bibliotekers trykte Haandbibliotekskataloger og kortfattede Vejledninger bl.a. i V. Grundtvig: »Indledning til Bibliografien«, Aarhus & Kbh. 1935, og W. Krabbe: »Bibliographie«, 4. Aufl., Leipzig 1941, endvidere i Afsnittet »Bibliografi« i S. Dahls »Haandbog i Bibliotekskundskab«, 3. Udg., II, Kbh.1927, og i Afsnittet »Almindelig Bibliografi« i L. Nielsen: »Vejledning i Biblioteksbenyttelse og almindelig Bibliografi«, 2. Udg., Kbh. 1943. Et periodisk udkommende Værk paa dette Omraade er »Bibliographie des Bibliotheksund Buchwesens«, Leipzig 1905 ff., og fra de senere Aar desuden »Internationaler Jahresbericht der Bibliographie«, Leipzig 1931 ff. Udelukkende periodiske Bibliografier omhandler M. Godet & J. Vorstius: »Index bibliographicus«, 2. Ed., Berlin 8 Leipzig 1931. Alle de her nævnte Bibliografier er af international Karakter. Den anden store Gruppe indenfor den almindelige Bibliografi udgør de almindelige internationale Bibliografier. Virkelige Universalbibliografier, omhandlende de i alle Lande og til alle Tider udkomne Bøger, gives naturligvis ikke. I Reglen nøjes de almindelige internationale Bibliografier med at anføre et lille Udvalg af Verdenslitteraturen, eller ogsaa er de tidsmæssigt, geografisk eller sprogligt begrænset til bestemte Omraader. Det ældste Værk, som endnu i Praksis har Betydning, er T. Georgi: »Allgemeines europäisches Bücherlexikon«, I—V, Leipzig 1742—53, + Suppl. I—III, S. St. 1750 —58. Kun den ældste Tid behandler G.W. Panzer: »Annales typographici«, I—XI, Nürnberg 1793—1803. Stor Betydning, navnlig for Bogsamlere, har J. C. Brunet: »Manuel de libraire et de l'amateur de livres«, 5. ed., I—VI, Paris 1860—65, + Suppl. I—II, S.St. 1878—80, og dets tyske Side- stykke, F. A. Ebert: »Allgemeines bibliographisches Lexikon«, I—II, Leipzig 1821— 30. Samme Karakter som de to sidstnævnte Værker har J. G. T. Graesse: »Trésor de livres rares et précieux«, I—VI, Dresden 1859—67 (+ Suppl. 1869). Den bedste Erstatning for den manglende Universalbibliografi byder de store Verdensbibliotekers Kataloger, af hvilke enkelte foreligger trykt. De vigtigste er → »Catalogue of the Printed Books in the Library of the British Museum«, London 1881 ff., og → »Catalogue général des livres imprimés de la Bibliothèque nationale«, Paris 1897 ff. Et tredje Universalkatalog, + »Gesamtkatalog der deutschen Bibliotheken«, begyndte at udkomme i Berlin 1931, men standsedes ved Krigens Udbrud. Et Forsøg paa gennem internationalt Samarbejde at skabe en Universalbibliografi blev gjort omkring Aarhundredskiftet ved Oprettelsen af -+ »Institut international de bibliographie« i Bruxelles, hvis Arbejde efter gennem længere Tid at have været indstillet nu paany er kommet i Gang. Indenfor den almindelige Bibliografi indtager de almindelige nationale Bibliografier den mest fremtrædende Plads. Deres Formaal er at registrere saa fuldstændigt som muligt de enkelte Landes litterære Produktion fra den ældste Tid indtil Nutiden, en Opgave, der dog for de flestes Vedkommende langtfra er fyldestgjort. Foruden Videnskabens tjener den nationale Bibliografi Boghandelens Interesser, hvilket i høj Grad har bidraget til dens Fremvækst og i mange Tilfælde givet den et særligt Præg. Ofte tager nationale Bibliografier større Hensyn til sproglige end til politiske Grænser, de store tyske Bogfortegnelser medtager saaledes baade Østrig og de tysktalende Dele af Schweiz og andre Lande, de franske Belgien O.s.Vv. Med Hensyn til Udviklingen af den nationale Bibliografi har af de store Lande Tyskland staaet i første Række. Dets ældste Bøger er behandlet i G. W. Panzer: »Annalen der ältern deutschen Literatur«, I—II, Nürnberg 1788—1805 (+ Suppl. 1802), hvortil et nødvendigt Tillæg dannes af E. W eller: »Repertorium typographicum«, Nördlingen 1864, + Suppl. I—III, S.St. 1874— 85. Fra det 18. Aarhundredes Begyndelse og til Nutiden findes Tysklands Litteratur registreret i Sammenhæng i en Række store og fortræffelige bibliografiske Værker, af hvilke W. Heinsius’, C.G. Kayser'’s og J. C.