Bibliografiske Oplysningskontorer — Bibliomani 81 bestemte Emner, eller som oplyser, i hvilket Bibliotek bestemte Bøger findes. En international Institution af den førstnævnte Type er det i Bruxelles omkring Aarhundredskiftet stiftede → »Institut international de bibliographie«, der siden 1931 hedder »Institut international de documentation« og derved markerer sin Tilknytning til Dokumentationsbevægelsen (jfr. Dokumentation). Det har i sin Tid paabegyndt en Universalbibliografi, ordnet efter Bruxelles-Udgaven af Decimalklassifikationen, og det har haft nationale Filialer i Schweiz og Frankrig; efter den 2. Verdenskrig har det genoptaget sin Virksomhed. Blandt de Oplysningskontorer, hvis Opgave det er at efterspore bestemte Bøger indenfor et Lands Biblioteker, er det mest kendte det til Preussische Staatsbibliothek i Berlin knyttede → »Auskunftsbureau der deutschen Bibliotheken«, stiftet 1905. I de fleste andre europæiske Lande fungerer de store Nationalbiblioteker som Oplysningskontorer, oftest dog uden egentlig at være organiseret som saadanne; i Danmark har Folkebibliotekernes Centralorgan, Statens Bibliotekstilsyn, oprettet et Oplysningskontor til Eftersøgning af Bøger, som Folkebibliotekernes Laanere har Brug for fra andre Biblioteker. For Englands Vedkommende er The National Central Library (stiftet 1916) Formidler af Oplysninger og Laan mellem Landets Biblioteker; en yderligere Virksomhed som clearinghouse mellem Englands Biblioteker udfoldes af »The → Association of Special Libraries and Information Bureaux« (ASLIB). For Amerikas Vedkommende findes ikke tilsvarende Organer, men et stort Arbejde er gjort for at skabe Fælleskataloger, især det i Library of Congress installerede »National Union Catalog«. Efter den 2. Verdenskrig har de amerikanske Forlæggere stiftet Institutionen »United States International Books Association« (USIBA), der arbejder i Tilknytning til den amerikanske Biblioteksforening, og hvis Opgave bl.a. er at være bibliografisk Oplysningsbureau vedrørende amerikansk Litteratur; Filialer af denne nye Organisation er grundlagt i Europa, for Nordeuropa med Hovedsæde i Stockholm. Indenfor den 1945 stiftede internationale Organisation for kulturelt Samarbejde (UNESCO) arbejdes der med Planer om et »World Library and Bibliographical Centre«, 6. Nordisk Leksikon Îor Bogvæsen. I der skal søge at koordinere de nationale Oplysningsbureauers og bibliografiske Centralers Virksomhed. La coordination internationale des bibliothèques, Rapports sur les centres nationaux de renseignements, 1928; Union catalogs in the United States, ed. by R.R. Downs, 1942. S. D. Bibliographical Society in London, Englands førende bibliografiske Selskab, stiftet 1892 af W. A. Copinger. Udgav fra 1893 »Transactions«, som 1920 sammensmeltedes med det af Library Association udgivne »The Library« med denne Titel som Hovedtitel. Har gjort sig fortjent ved Udgivelsen af en Række Nyudgaver og Skrifter (»Small Quarto Series« og »Illustrated Monographs«) vedrørende ældre engelsk Bogtryk og Boghandel. The Bibliographical Society 1892—1942, 1946. P. B. Bibliographical Society of America. Stiftet 1904 som en Fortsættelse af »Bibliographical Society of Chicago«. Selskabets Tidsskrift, der nu benævnes »Papers«, indeholder værdifulde Artikler vedrørende teoretisk og praktisk Bibliografi. P. B. Bibliographie de Belgique, Belgiens officielle, periodisk udkommende Bogfortegnelse, som under forskellige Former er udgivet siden 1875. Den udkommer nu hver Maaned og bringer systematisk ordnede Fortegnelser over Bøger, trykt i eller vedkommende Belgien; indtil 1926 registrerede den ogsaa Indholdet af belgiske Tidsskrifter. Hver afsluttet Aargang forsynes med alfabetisk Titel- og Emneregister. L. N. Bibliographie de la France, periodisk fransk Bogfortegnelse, grundlagt 1811. Den udkommer hver Uge; naar en Aargang er afsluttet, forsynes den med et alfabetisk og et systematisk Register. Siden 1857, da Udgivelsen blev overtaget af Hovedorganisationen for Boghandel i Paris »Cercle de la librairie«, er den delt i tre Afdelinger: »Bibliographie officielle«, »Chronique« og »Annonces«. Denne Bogfortegnelse har gennem lang Tid været den vigtigste Kilde til de større franske Bibliografier. L. N. Bibliomani. Det kan med en vis Ret siges, at det er vanskeligt at trække en Skillelinje mellem Bibliomani (Boggalskab) og Bibliofili (Kærlighed til Bøger). Den bibliomane Samlertype er gennem Tiderne utallige Gange behandlet i Verdenslitteraturen, lige siden