82 Bibliomani — Bibliotekarforeninger den græske Oldtidsforfatter Lukian omkring Aar 169 skrev sin Satire »Adversus indoctum« (fordansket af Paul V. Rubow: »Den daarlige Bogsamler«, 1928), men det er først i det 19. Aarhundrede, at der i Faglitteraturen virkelig gøres Forsøg paa at anskue Bibliomanien fra et psykologisk Synspunkt (Charles Nodier: »Le Bibliomane«, 1831) eller paa at give en Definition af Begrebet. Det sidste er forsøgt af Th. Dibdin i hans »Bibliomania or Book Madness« (1811), hvor han som Symptomer paa Boggalskab anfører bl.a. Lidenskaben for at samle paa Eksemplarer paa stort Papir, ubeskaarne Eksemplarer, Unica og Førsteudgaver — en Fortolkning af Udtrykket, som sikkert ikke længer kan godtages. Boghistorien rummer mange Eksempler paa saa ekstreme Tilfælde af Bibliomani, at der ikke kan være Tvivl om, at de virkelig bør henføres dertil. Antoine Boulard (1754—1825) fyldte fem Huse i Paris med Bøger fra Kælder til Kvist; naar de var købt, bekymrede han sig ikke om deres videre Skæbne, og efter hans Død fandt man i Hundredvis af Bogpakker, der aldrig havde være aabnet. Ogsaa Bogtyven hører til den bibliomane Type, f.Eks. den italienske Greve Libri-Carucci (1803—69), der benyttede sin Stilling ved fransk Biblioteksvæsen til at berige sig med sjældne Haandskrifter og Bøger. Historien kender ogsaa Samlere, der er blevet Mordere for at kunne tilfredsstille deres Passion; herostratisk berømt er Teologen Johann Tinius (1764—1846), der blev Massemorder for at skaffe Penge til sine Bogkøb, og den spanske Antikvarboghandler Munken Don Vincente, som myrdede en halv Snes af sine Kunder for at stjæle tilbage de Bøger, de havde købt af ham, og om hvem Flaubert har skrevet en Novelle. S.D ahl: To berømte Bogtyve (Aarbog for Bogvenner, III, 1919); G. Bogeng: Die grossen Bibliophilen, I, 1922, S. 499—512; H. Jackson: The Anatomy of Bibliomania, I—II, 19531. E. D. Bibliophile Jacob (Pseudonym). Se L a- Croix. Bibliotek for de tusen hjem, norsk forlag til utgivelse av verdifull norsk og fremmed litteratur for folket. Grunnlagt 1887 av en hjemvendt forretningsmann, Johan Sørensen (1830—1918), som var sterkt interessert for utviklingslæren og demokratiske ideer. Som utgivelsessted var trykt hans bolig »Fagerstrand pr. Høvik« nær Oslo. Prisen var beregnet etter 10 øre pr. oktavark (nr.) og kunne ikke bære omkostningene, skjønt mange verker kom i flere opplag. Opphørte 1898 etter å ha utsendt 118 bind i 671 nr. Johan Sørensen grunnla senere 2 fjellkursteder i Gudbrandsdalen og er modellen for Dag i Bjørnsons »Daglannet«. W.M. Bibliotekarforeninger. Sammenslutninger af fagligt uddannet Bibliotekspersonale, der arbejder for Bedring af Standens faglige og økonomiske Forhold, oftest i Forbindelse med et almindeligt Arbejde for Biblioteksvæsenets Fremme, findes i de fleste Lande. Til de vigtigste udenlandske hører den engelske → »Library Association of the United Kingdom«, → »American Library Association«, → »Association des bibliothécaires français« og → »Verein deutscher Bibliothekare«. En international Bibliotekarforening, → »Fédération internationale des associations des bibliothécaires«, stiftedes 1927. P. B. Danmark. I 1908 stiftedes — efter Udstedelsen af den nye Lønningslov af 1907 — »Bibliotekarforeningen«, der nærmest blev en faglig og selskabelig Klub for Personalet ved de københavnske videnskabelige og faglige Biblioteker. Den reorganiseredes i 1916 paa et langt bredere Grundlag og blev til Landsforeningen »Dansk Biblioteksforening«, som i 1919 sammensluttedes med »Danmarks Folkebogsamlinger« til → »Danmarks Biblioteksforening«, hvis Grupper C og D udgøres af Personalet ved henholdsvis de folkelige og de videnskabelige og faglige Biblioteker. I 1919 stiftedes en Bibliotekarforening for Storkøbenhavns Folkebiblioteker og i 1923 en lignende Forening for Provinsen. De to Foreninger udgiver siden 1939 Tidsskriftet »Bibliotekaren«. (Se iøvrigt Biblioteksforeninger.) P. B. Finland. I syfte att tillvarataga och befrämja sina gemensamma intressen stiftade tjänstemännen vid de vetenskapliga biblioteken 1929 en egen sammanslutning, »Finlands vetenskapliga biblioteksmannasamfund«, som f.n. räknar i det närmaste 80 medlemmar. En motsvarande förening för de anställda vid folkbiblioteken, »Bibliotekstjänstemannaförbundet«, grundades 1945. H.S. Norge. Bibliotekarene ved statens vitenskapelige biblioteker og fagbiblioteker opprettet 1920 »Norske statsbibliotekarers forening«, og denne er som selvstendig gruppe tilsluttet »Embedsmennenes landsforbund«. Den arbeider vesentlig med lønnsspørsmål. Det naturlige forum for faglig diskusjon for