108 Bibliothèque nationale — Bikube → Colbert; ved hans Død talte det ca. 40,000 Bind. Han lod 1689 udarbejde et Katalog, som endnu er i Brug. I 1720 flyttedes Biblioteket til sin nuværende Plads ved Rue de Richelieu, og 1735 blev det gjort offentlig tilgængeligt. Revolutionen skaffede det en mægtig Tilvækst fra Emigranters og nedlagte Klostres konfiskerede Bogsamlinger, og under Napoleon forøgedes det ligeledes stærkt, men efter hans Fald maatte dog en Del, der var taget som Krigsbytte, leveres tilbage. I det 19. Aarhundrede forøgedes det bl.a. ved Erhvervelse af flere store Privatsamlinger. En fremragende Leder fik det 1874 i Leopold → Delisle, som lod udarbejde et fuldstændigt Seddelkatalog over Bøgerne og en Række trykte Kataloger over Haandskrifterne. 1897 paabegyndtes Udgivelsen af et trykt Katalog over Bogafdelingen, som endnu langtfra er afsluttet. Biblioteket, der indeholder Mængder af Rariteter, rummer ca. 434 Millioner Bøger og ca. 125,000 Manuskripter | foruden store Billed- og Møntsamlinger. Det er et Præsensbibliotek, som altsaa ikke tillader Hjemlaan. H.Marcel, H.Bouchot & E.Babelon: La Bibliothèque nationale, 1907; A.Esdaile: National Libraries of the World, 1934, S. 61—92. L. N. Bibliothèque Sainte-Geneviève, et af de største Biblioteker i Paris (over en halv Million trykte Bøger og ca. 4000 Haandskrifter). Det var oprindelig knyttet til det gamle Sainte-Geneviève Kloster, men blev 1791 Statsbibliotek og samtidig gjort offentlig tilgængeligt. Dets Forvaltning er 1932 lagt ind under Universitetet, for hvilket det nu fungerer som Hovedbibliotek. Til Biblioteket er knyttet forskellige Specialafdelinger, deriblandt en for nordisk Litteratur, Section finno-scandinave. Denne Afdeling, der er oprettet 1868 og væsentlig skabt ved Gaver fra officiel og privat Side i de nordiske Lande, indeholder et fyldigt Udvalg af disse Landes nationale Litteratur, baade af faglig og skønlitterær Art, ialt ca. 80,000 Bind. Den har til Formaal at virke dels som almindeligt Bibliotek for den skandinaviske Koloni i Paris, dels som Studiebibliotek for franske Studerende, som dyrker nordisk Sprog og Litteratur, og for Videnskabsmænd, Journalister og andre, der interesserer sig for nordiske Forhold. Som Bestyrelse fungerer en »Comité de patronage«, hvori hvert af de fire nordiske Lande er repræsenteret. Til Afdelingen hører en særlig Bibliotekarstilling, der besættes af de fire Lande efter Tur for tre Aar ad Gangen. Et trykt Katalog blev udgivet 1908. V.H ansen: Det skandinaviske Bibliotek i Paris (Bogens Verden, XIV, 1932); Samme: Sainte-Geneviève og Norden (Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri, Ny serie, IX, 1933); L.Thom as: La bibliothèque finno-scandinave de l'université de Paris (Le Nord, II, 1939). L. N. Bielke, svensk adlig släkt, varav flera medlemmar ha varit framstående boksamlare. Hogenskild B. (1538—1605), riksråd, ägde ett bibliotek, som var särskilt rikt på historiska och teologiska arbeten. Av hans samling finnas rester bevarade i åtskilliga svenska bibliotek, främst i Uppsala universitetsbibliotek, dit de kommit med Gustav II Adolfs donation 1621. Ture B. (1548—1600), riksråd, den förres broder, var också intresserad samlare av böcker och handskrifter. Hans exlibris av år 1595 är det äldsta kända svenska. Den främste boksamlaren i släkten var Carl Gustaf B. (1683—1754), president i Statskontoret. Under en sextioâårig samlarverksamhet hopbragte han ett förnämligt bibliotek på Salsta, som 1787 överfördes till Skokloster. Den stora och värdefulla handskriftssamlingen är numera deponerad i Riksarkivet. O. Walde: En svensk boksamlare från Vasatiden, Hogenskild Bielke och ħhans bibliotek (Uppsala universitetsbiblioteks minnesskrift, 1921); Samme: Bielkeättens insatser i svensk bibliofili (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXVII, 1940). H. Sdr. Bifur Skrift, en meget særpræget Skrift, tegnet af den berømte franske Plakatkunstner Cassandre. Skriftens Virkning beror paa et livligt Vekselspil mellem Hvidt, Graat og Sort, og den er i hele sin Karakter typisk for sin Skabers Interessefelt, Plakaten. H. T. Biilmann Petersen, Gunnar (født 1897), dansk Bogkunstner. Arkitekt. Tog Akademiets Afgangseksamen 1922. Har teknisk og typografisk tilrettelagt en Række Bøger; blandt hans bedste og mest karakteristiske Arbejder er J.V.Jensen: »Ravna« (Original-Træsnit af B. P.) (1932), K. Madsen: »Thorvald Bindesbøll« (1943) og J. Paludan: »Landluft« (1944). Hans kunstneriske Opfattelse af Bogens Astetik er beslægtet med Knud V. → Engelhardts Ideer, men han har i sine Arbejder ofte givet Udtryk for en Form, der baade vidner om selvstændige Synspunkter og Respekt for typografisk Tradition. E. D. Bikube (Format), dansk Betegnelse for Formatet 36⁄4 X 46 cm. Anvendes hoved-