Biblioteksvæsen — Bibliothèque nationale 107 skolornas bibliotek, som sortera under folkbiblioteksväsendet. Under innevarande århundrade ha folkbiblioteken (se Folkebiblioteker) i Sverige utvecklats i synnerligen hög grad. Ökade stats- och kommunalanslag ha främjat dessa biblioteks verksamhet, och för närvarande finnas c:a 1,500 kommunala bibliotek, varjämte statsunderstöd utgår till mellan tre- och fyra tusen studiecirkelbibliotek. Vissa av de större stadsbiblioteken (för närvarande 16) fungera även som → centralbibliotek för sina respektive län. Avsikten är, att centralbibliotek skola inrättas i varje län, där landsbibliotek icke finnas. Den centrala kontrollen över det statsunderstödda folkbiblioteksväsendet utövas avy bibliotekskonsulenterna. De största folkbiblioteken (med ett bokbestånd över 70,000 volymer) äro 1946 → Stockholms stadsbibliotek, → Malmö → Dicksonska folkbiblioteket i Göteborg, → Örebro stadsbibliotek, + Jönköpings stadsbibliotek och → Jämtlands bibliotek i Östersund. E. Sundström: Svenska bibliotek, 1924; Betänkande och förslag angående läroverks- och landsbibliotek, 1924; O. Walde: De svenska bibliotekens historia (S. D ah 1s Bibliotekshandbok, II, 1931). H. Sdr. Bibliotheca Bergensis, den eneste store lokalbibliografi i Norge. Bd. I, som utkom 1926, omfatter Bergens-trykk før 1900. Det ble utgitt av Bergens offentlige bibliotek ved V.Smith og S. Gundersen. Planen omfatter i det hele 3 bind; II skulle omfatte »bøker av bergensere, trykt utenfor Bergen til og med 1814«, og III »Bergen i litteraturen«. C. U. N. Bibliotheca Danica, Hovedværket indenfor dansk Bibliografi, udkommet i København 1877—1931. Det indeholder en systematisk ordnet Fortegnelse over den trykte danske Litteratur fra den ældste Tid til 1830, registreret efter Samlingerne i det kgl. Bibliotek, Universitetsbiblioteket og Karen Brahes Bibliotek i Odense. Dansk Litteratur er taget i dette Begrebs videste Betydning, idet ogsaa fremmed Litteratur om Danmark er medtaget og desuden Litteraturen fra og om Slesvig-Holsten, Norge, Island og Grønland. Værket fungerer som dansk Nationalbibliografi, skønt det langtfra registrerer alle bevarede danske Bøger fra det omhandlede Tidsrum, af hvilke adskillige mangler i de tre nævnte Biblioteker. Den anvendte Systematik, som tildels bygger paa en topografisk Inddeling, er forældet og ikke let at finde sig til Rette i. Det egentlige Værk er udgivet af Chr. Bruun og omfatter fire Bind (1877—1902), hvortil kommer et Supplementbind (1914) og et Registerbind (1931), begge udgivet af Lauritz Nielsen. Det førstnævnte supplerer Hovedværket med Litteratur fra samme Tidsrum, der senere er erhvervet af et af de tre nævnte Biblioteker, Registerbindet indeholder alfabetisk ordnede Forfatter-, Anonym- og Sagregistre. En Fortsættelse af Værket, omfattende Tidsrummet 1831—40 (saavel systematisk som alfabetisk Fortegnelse), er under Udgivelse ved H. Ehrencron-Miüller (1943 ff.). L. N. Bibliotheca Norvegica, den bibliografiske hovedkilde såvel til eldre norsk litteratur som til litteratur om Norge. Det er Hjalmar → Pettersens hovedverk og utkom 1899—1924 i ` fire bind. Bd. I, »Norsk boglexik — stadsbibliotek, → Norrköpings stadsbibliotek, | ebiad aBd → NON bogiexikon 1645 1813, beskrivende katalog over bøger trykte i Norge ...«, er et alfabetisk ordnet leksikon med forfatternes data. I de følgende bind er titlene satt opp, ettersom de er samlet, uten noesomhelst system, men med omhyggelige registre. Bd. II inneholder »Norge og nordmænd i udlandets literatur, beskrivende katalog over bøger og tidsskriftartikler om norske forhold«, Bd. III gir »Norske forfattere før 1814, beskrivende katalog over deres værker«, Bd. IV »Norske forfattere efter 1814, beskrivende katalog over deres i udlandet trykte værker, Første samling. Med supplementer til Bibliotheca Norvegica I-III«. Av et femte bind, omfattende tillegg til de utkomne, var det ved forfatterens død trykt 21 ark, av et sjette bind, om Holberg, forelå bare 6 ark. C.JU.N. Bibliothèque nationale, Frankrigs Nationalbibliotek, beliggende i Paris. Det er et af Verdens største og ældste Biblioteker, oprindelig de franske Kongers Bogsamling. Begyndelsen til det var en Bogsamling, som var grundlagt ca. 1365 af Karl V, men senere blev ødelagt under Krig. Omkring 1490 dannede Karl VIII en ny kongelig Bogsamling, som navnlig Ludvig XII og Frants I forøgede, og som blev anbragt i Fontainebleau. 1537 udstedtes en Forordning om Pligtaflevering af enhver i Frankrig udkommet Bog til Biblioteket, der af Karl IX overflyttedes til Paris. Fra 1622 haves det første Katalog, som omfatter 6000 Bind. Under Ludvig XIV og Ludvig XV faldt en af Bibliotekets Glansperioder, takket være især Statsministeren