112 Billedsamlinger — Billow finnas nu dels i Norrköpings stadsbibliotek, dels (den finlands-svenska avdelningen) i Nationalmuseet i Helsingfors, Eichhorns samlingar skingrades efter hans död vid försäljningar, Sondéns inköptes av svenska staten och fördelades på Kungl. biblioteket, Nationalmuseum och Uppsala universitetsbibliotek. A. L. Billedskrift (Piktografi) er i sin primitive Form en »Idéskrift«, hvor der endnu ikke er Sammenhæng mellem den sproglige Udtryksform og Billederne, men hvor disse gengiver en hel Tankerække. Særlig højt udviklet var den hos de nordamerikanske Indianere, men kendes ogsaa fra andre primitive Folk i Asien, Afrika og Australien. Et Skridt videre i Udvikling repræsenterer Aztekernes Skrift, som delvis var en Idéskrift og delvis en Ordskrift. I enkelte Tilfælde kunde Tegn foruden i deres egen Betydning anvendes til at betegne Stavelser med et lignende Lydindhold, hvorved det blev en Slags Rebusskrift. I Ægypten udviklede Idéskriften sig tidligt til en Ordskrift af ideografisk Karakter (Hieroglyfer). I mange Tilfælde anvendtes Tegnene ogsaa fonetisk til Lydgrupper. Ogsaa den kinesiske Skrift, Kileskriften og andre gamle Skriftformer var i deres Oprindelse Billedskrift. H.Pedersen: Sprogvidenskaben i det 19. Aarhundede, 1924; H. Jensen: Geschichte der Schrift, 1925. E. K. Billedtilretning. For at kunne trykke Illustrationer i Bogtryk, saaledes at de kan bevare et ensartet Udseende hele Oplagstrykningen igennem, maa Trykkeren behandle dem paa en speciel Maade, den saakaldte Billedtilretning. Indtil omkring Aarhundredskiftet var denne Proces udelukkende baseret paa Haandarbejde. Fremgangsmaaden herved er følgende: Trykkeren tager saa stort et Antal Aftryk af Klicheerne, som kræves til det foreliggende Arbejde, i Almindelighed 6 à 7 Aftryk paa tyndt Papir. Hvis Billederne skal trykkes paa vanskeligt Papir, vil det være fornuftigt først at lave en grov Tilretning til at klæbe under Klicheen. Den skæres med en saakaldt Tilretningskniv, og de sværeste Partier (Slagskyggerne) skæres først ud og klæbes op paa et andet Aftryk, hvorfra de lyseste Partier er bortskaaret. Denne Undertilretning indpasses paa Klicheens Bagside og fastklæbes. Derefter skæres en Overtilretning paa lignende Maade, først klæbes Slagskyggerne op paa et Bundark, derefter behandles Mellemtoner, og øverst klæbes et Aftryk, hvori de lyseste Partier er fjernet. Denne eller disse Tilretninger placeres derefter paa Trykcylinderen sammen med Tekstens Tilretning. Herved er Trykket fordelt paa de Steder, der kan taale det, men Processen er selvfølgelig meget tidkrævende, og man har da ogsaa søgt at afløse den med forskellige mekaniske Metoder. Den eneste, der faktisk har bestaaet sin Prøve, er den af Tyskerne Lanke og Schwärzler ved Aarhundredskiftet opfundne »Kridtrelieftilretninge. Paa en kraftigt krideret Karton tages Aftryk af Formens Illustrationer med en speciel Farve, disse Aftryk lægges i et Klorbad, som bortætser først de af Farve ubeskyttede Partier og derefter gradvis de andre Nuancer i Billedet, medens de kraftigst indfarvede Toner ikke angribes. Naar Tilretningerne er tørret mellem Trækpapir, behandles de paa samme Maade som haandskaarne Tilretninger. P. D. Billmark, Carl Joh an (1804—70) svensk litograf. Blev 1822 elev till »Sveriges siste kopparstickare« C. D. Forsell och var elev vid Konstakademien 1825—28. Han studerade därefter litografi för I.-L. Deroy i Paris och bodde från 1833 till sin död i Paris. Under talrika resor samlade B. material till sina stora planschverk: »Stockholms pittoreska omgifningar« (29 pl., 1834), »Pittoresk resetour från Stockholm till Neapel« (100 pl., 1852), »Agquarell-lithographier och tontryck, Teckningar efter naturen« (42 pl., 1853 —69) m.fl. B:s verksamhetstid som konstnär sammanfaller med litografiens blomstringstid, och han anses vara den förnämste representanten för denna konstart i Sverige. Svenskt biografiskt lexikon, IV, 1924, S. 385—91. B.A. Billow, Anders (född 1890), svensk bokkonstnär. Var anställd vid P. A. Norstedt & Söners boktryckeri år 1922 och blev konstnärlig rådgivare vid Nordisk Rotogravyr år 1923. Han har blivit föregångsmannen för den moderna ändamålsenliga typografin i vårt land, och sin mest betydande insats har han gjort inom bildtrycket. Illustrationerna placerar han osymmetriskt, och balans mellan bild- och textsidor skapar han genom att — därmed brytande en 500-årig tradition inom boktrycket — låta den långsmala satsytan skjuta ut mot boksidans yttermarginal, så att denna blir mycket smalare än innermarginalen. Ett tidigt exempel på hans nya signaler inom svensk typografi ha vi i hans uppställning av Carl