118 Blake — Blindebiblioteker var en Højtryksmetode, idet han tegnede og skrev med Lak paa Metalplader, der derefter blev ætset. Han arbejdede dog ogsaa i mere traditionel Maner med Gravstik. T.Wright: The Life of William Blake, I—II, 1929. H. B. Blandet Sats, Betegnelse for Satsarbejde, hvori der optræder flere forskellige Skriftstørrelser og flere forskellige Skriftarter. Benyttes navnlig i Katalogarbejde, hvori kan forekomme Kursivskrifter, halvfede og fede Snit, Tal, Multiplikationstegn, Brøktal m. m. Satsarbejdet er mere kompliceret og derfor ogsaa tarifmæssigt dyrere end almindelig Bogsats. Hvis der i denne forekommer Fremhævelser med f. Eks. Kursiv, regnes det ikke for blandet Sats. IHT. Blikfang, oprindelig Betegnelse for det tyske Ornamentmateriale, der som store, fede Cirkler, Halvcirkler, Trekanter o.1. benyttedes fra ca. 1925 i den første moderne Typografi for at fange Øjet. Udtrykket er nu gaaet over i Typografsproget og bruges om et Billede, en fed Overskrift o.1., hvis Funktion er at fange jet. H.T. Blindebiblioteker. Tanken om at oprette Biblioteker for blinde skyldes Valentin Haüy, der 1784 oprettede den første Blindeskole i Paris. Efter ham er Frankrigs største Blindebibliotek (over 150,000 Bind) opkaldt. Men er Initiativet saaledes fransk, er det U. S. A., der har Æren af tidligst at have udbygget og organiseret Blindebiblioteksvæsenet. Efter en beskeden Begyndelse opstod der over hele U.S.A. i dette Aarhundrede talrige Institutioner og Biblioteker, der arbejder for blindes Adgang til Læsning. Siden 1931 yder Regeringen aarlig 100,000 $ til Fremstilling og Indkøb af Blindebøger, der gennem Library of Congress distribueres til en Række store Biblioteker, der hvert for sig virker som Centralbibliotek for Blindebøger i et større Omraade. Ogsaa »talende Bøger« (Grammofonplader med indlæst Litteratur) distribueres gennem Centralbiblioteker over U.S.A. I England er Blindebiblioteksvæsenet centraliseret i »National Library for the Blind« i London (Filial i Manchester), der ejer over 200,000 Bind. Ogsaa i Tyskland og Rusland var Sagen inden den anden Verdenskrig i frodig Vækst. J. L.-L. Danmark. Her fremstilles Blindebøger med Statsstøtte. Det første Bibliotek skabtes af det kgl. Blindeinstituts første Forstander J. Mol- denhawer. Nu er denne Samling nærmest et Haandbibliotek. Som Udlaansbibliotek for hele Landet fik det Bibliotek, som Foreningen »Danmarks Blinde« oprettede 1883, væsentlig større Betydning. Paa Grund af det ringe Antal blinde Læsere og disses spredte Bosiddelse er det næppe økonomisk gennemførligt at decentralisere Blindebiblioteksvæsenet i Danmark. Der er dog i de senere Aar fra Blindevæsenets Side søgt Kontakt med de danske Folkebiblioteker for at benytte deres landsomspændende Net til bedre Distribuering af Blindebøger. Det er Tanken efter amerikansk Mønster at lade større Biblioteker i de forskellige Dele af Landet fungere som centrale Mellemled mellem det store Udlaansbibliotek i København og Benytterne Landet over. Foreløbig har Stiftsbiblioteket i Maribo siden 1936 virket som Central for Udlaan af Blindebøger i Maribo Amt. Hertil er fornylig største Delen af det kgl. Biblioteks Samling af Blindebøger overgaaet. I. Bachmann: Blindebiblioteker (Bogens Verden, XVIII, 1936); J. Plenge: Centralisation eller Decentralisation af dansk Blindebiblioteksvæsen? (Bogens Verden, XIX, 1937). J. L.-L. Finland. Föreningen »Böcker åt de blinda«, stiftad 1890 och verksam i Helsingfors, äger ett lånebibliotek för de blinda, som omfattar ungefär 5000 volymer. Ett litet blindbibliotek finnes dessutom i Kuopio, upprätthållet av föreningen »De blindas vänner i Kuopio«. H.S. Norge. Her er tre utlånsbiblioteker for blinde. Det første er Østlandske blindeforbunds bibliotek, stiftet privat i 1904 og overdradd blindeforbundet i 1913. Det er anbrakt på Deichmanske bibliotek i Oslo og inneholder ca. 4000 bind. Det annet er Vestlandske blindeforbunds bibliotek, som ble stiftet i 1910. Det står i Bergens offentlige bibliotek og inneholder ca.3,500 bind. Det tredje er Nordenfjeldske blindeforbunds bibliotek i Trondheim. Det er stiftet i 1914 og inneholder likeledes ca. 3,500 bind. Fra alle disse biblioteker sendes litteratur til blinde rundt om i landet. Ved Universitetsbiblioteket i Oslo er det dessuten en samling litteratur i blindeskrift, innkommet ved pliktavlevering fra trykkeriene. H.L.T. Sverige. Huvudbiblioteket för blinda i Sverige är »De blindas förenings bibliotek« i Stockholm, som under sig har mindre filialer i Göteborg, Hälsingborg, Kristinehamn och Malmö. Biblioteket tillkom 1893 på initiativ av fröken Amy Segerstedt och Föreningen för