Blindebiblioteker — Blokbøger 119 blindskrift. Det överläts år 1911 på De blindas förening. Biblioteket omfattar c:a 12,000 band, huvudsakligen i blindskrift efter Louis Brailles blindalfabet. Boklån utlämnas endast till blinda, och lånen förmedlas gratis och fraktfritt över hela landet. Vid blindinstitutet i Tomteboda finnes ett blindskriftstryckeri och bokförlag. B. A. Blindebøger. Lige siden Bogtrykkerkunstens Opfindelse har man forsøgt at fremstille Bøger, der kan læses af blinde. De forskellige Systemer, der har været anvendt, har alle søgt at løse Problemet ved at henvende sig til Følesansen, idet de benytter sig af ophøjede almindelige eller forenklede Bogstaver eller af Kodetegn, f. Eks. Prikker. Det nu anvendte System er et Punktskriftalfabet, opfundet 1825 af en 16-aarig blind Franskmand, Louis Braille. Braille-Systemet overgaar alle andre ved samtidig at være let at lære og let at læse. Det arbejder med seks ophøjede Punkter, der ordnes i to lodrette Rækker med hver tre Punkter. Ved at variere Sammenstillingen kan ialt 63 forskellige Tegn fremstilles. Ved Enkeltfremstilling af Blindebøger præges Punkttegnene med Pren eller Skrivemaskine, ved Mangfoldiggørelse prentes de i en Zinkplade (Stereotyperingsmetoden). Blindebøger fylder meget; en Bog af Gennemsnitsstørrelse fylder fire Bind af Format 30X242 X7 cm. Fremstillingen er kostbar og Holdbarheden ringe, idet de ophøjede Punkter slides under Læsningen. En nyere Metode til at give blinde Adgang til Læsning er »den talende Bog«, d.v.s. Grammofonplader med indlæst Litteratur. En Bog af Gennemsnitsstørrelse kan staa paa 10—12 Plader. Metoden er trods den første Plades Kostbarhed ved Mangfoldiggørelse meget billig og vil sikkert faa stor Udbredelse i Fremtiden. J. L.-L. Blindeskrift. Se Blindebøger. Blindmateriale, Betegnelse for det typografiske Udfyldningsmateriale, der benyttes til Ordmellemrum (»Udslutninger«), Linjemellemrum (»Skydelinjer« eller »Regletter«), større Mellemrum mellem Tekst og Overskrift (»Kvadrater«) og endelig endnu større Mellemrum (»Blystege«). Blindmaterialet er bygget op efter det samme System, som danner Grundlaget for Skriftgradernes Størrelsesforhold. . H. T. Blindpressede Bind, Bogbind, hvis Dekoration presses med Plader eller sammenstillede Dele af det almindelige Materiel; udføres al- mindeligvis i eet Tryk i Forgylderpresse. Brugtes tidligere særlig til Salmebøger o.1. Bøger. Ogsaa til Skønlitteratur, Albums og Mapper blev der udført en Del blindpressede Bind, hvor en væsentlig Del af Presningen stod i Relief. Hvor Relief og almindelig Blindpresning anvendes paa samme Bind, trykkes de hver for sig; der bruges kraftig Varme. J.0. Blindtryk. 1. I Bøger (her ogsaa kaldet Prægetryk): Tryk, hvor Indfarvning af Formen ikke har fundet Sted. 2. Paa Bogbind: Trykning af Dekoration og Titler, enten i fugtet Skind ved svag Varme eller i Skind, indgnedet med Fedtstof eller Voks, ved stærkere Varme. Trykket kommer alt efter Skindets Beskaffenhed til at staa i mellembrune til omtrent sorte Toner. Som særlig egnede Skindsorter til Blindtryk kan nævnes Oasis, Nigerskind, Svineskind, Kalveskind og Oksehud. J. O. Bloch, Andreas (1860—1917), norsk maler og illustratør. Har tegnet illustrasjoner og vignetter i en rekke bøker og tidsskrifter, hvorav skal nevnes: Jac. B. Bull: »Skisser« (1891), »Eventyr og Historier« (I—II, 1892— 1904), »Ungdomsfortællinger« (I, 1896) og »Fonnaasfolket« (1902), Nordahl Rolfsen: »Vore fædres liv« (2. utg., 1898), Jens Raabe: »Kongeriget Norge gjennem 1000 år« (1906), Fr. Nansen: »Fram over Polhavet« (1897), L. Dietrichson: »Svundne Tider«, I (1896). Fantasi og humor parret med stor teknisk dyktighet gjorde B. til den mest populære av tidens illustratører. Ikke minst virket hans illustrasjoner og karikaturer i vittighetsbladene (»Krydseren«, »Vikingen«, »Tyrihans« og »Korsaren«) i denne retning. En savner dog i hans tegninger en dypere originalitet og en fast kunstnerisk vilje. R.R. Blokbøger, Bøger fra det 15. og Begyndelsen af det 16. Aarhundrede, som er trykt med Træblokke, hvori saavel Tekst som Billeder er udskaaret i Relief. Fremgangsmaaden synes for Europas Vedkommende at stamme fra Nederlandene og senere især at være brugt i Tyskland; fra Norden kendes ingen Eksempler derpaa. Til at begynde med var Bladene, hvoraf Bøgerne sammensattes, kun forsynet med træskaarne, i Reglen farvelagte Billeder, medens en kortfattet Tekst tilføjedes i Haandskrift (chiroxylografiske Tryk), senere udskar man ogsaa Teksten, enten fordelt paa selve Billederne eller adskilt fra disse paa samme eller særlige Blade (xylografiske