Blöndal — Boeck 121 under hele sin Embedstid knyttet til Bibliotekets udenlandske Afdeling, hvor han bl. a. ledede Katalogiseringen. Er Forfatter til flere videnskabelige o. a. Værker, deriblandt en stor Islandsk-Dansk Ordbog. 1924 blev han Aresdoktor ved Universitetet i Reykjavik. L. N. Bobbio, Kloster i Norditalien, grundlagt ca. 612. Der udfoldedes her, især i det 9. og 10. Aarhundrede, en storstilet Virksomhed med Fremstilling af Haandskrifter, af hvilke de fleste indgik i Klostrets berømte Bibliotek. Dette rummede desuden talrige Haandskrifter, stammende fra andre, endnu ældre Klostre, og nød især Ry for sin rige Samling af klassisk latinsk Litteratur. Det ældste bevarede Katalog er fra det 11. Aarhundrede og indeholder 666 Numre. De fleste af de fra Klostret bevarede Haandskrifter findes nu i Vatikanbiblioteket og i det ambrosianske Bibliotek i Milano. J. L. Heiberg: Bobbio (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, V, 1918). L.N. Bockenhoffer, Johan Philip (ca. 1651 —97), dansk Bogtrykker og Avisudgiver. Født i Tyskland. Virkede i København, hvor han ved sit Ægteskab med Bogtrykkerenken Dorothea Cassube overtog flere indbringende Privilegier, bl.a. Retten til at udgive Aviser. Efter den konkurrerende Avisudgiver Daniel Paullis Død 1685 samlede han hele den danske Avisudgivelse i sin Haand. Foruden som Bogtrykker optraadte han ogsaa i mindre Stil som Forlægger. Trykkeriet, der efter hans Død blev fortsat først af hans dygtige Hustru og derefter af hans Søn, gik til Grunde ved Københavns Ildebrand 1728. L. N. Bodleian Library, Englands næststørste Bibliotek, knyttet til Universitetet i Oxford. Dettes oprindelige Bibliotek var grundlagt allerede i det 13. Aarhundrede, men blev ødelagt ved Krig 1550. Paa Foranledning af Thomas + Bodley, som skænkede det store Bog- og Pengegaver, blev det genaabnet 1602. Londons Boghandlerkorporation gik 1610 ind paa at overlade det et Eksemplar af alt, hvad dens Medlemmer lod trykke, og ved Copyright Act 1709 fik det Ret til at rekvirere et Eksemplar af alle i England trykte Bøger. I Tidens Løb er mange berømte Privatsamlinger indlemmet i Biblioteket, der er rigt paa sjældne Bøger og Haandskrifter; dets Samling af orientalske Haandskrifter er en af de bedste i Verden. Det indeholder nu over 144 Million Bøger og over 40,000 Haandskrifter. Til Bibliotekets oprindelige Bygning er efterhaanden føjet flere andre, deriblandt et moderne, underjordisk Bogmagasin. En ny Bygning, beregnet til at kunne rumme 5 Millioner Bind, blev indviet i 1946. W.D.Macray: Annals of the Bodleian Library Oxford, 2. Ed., 1890; F. Madan: The Bodleian Library, 1919. L. N. Bodley, Thomas (1545—1613), engelsk Diplomat, . Grundlægger af → Bodleian Library i Oxford. Efter 1596 at have opgivet sin diplomatiske Virksomhed, som bl. a. 1585 havde ført ham i en Mission til Danmark, helligede han sig til Genoprettelsen og Organisationen af Universitetsbiblioteket i Oxford, som derfor kom til at bære hans Navn. Han lod Bibliotekets gamle Bygning restaurere, udsendte Agenter til mange Lande for at opkøbe Bøger dertil og skænkede store Summer, bl.a. i Form af Legater, til dets Forøgelse og Forvaltning. The Life of Sir Thomas Bodley (Selvbiografi), 1906. L. N. Bodoni, Giambattista (1740—1813), italiensk Bogtrykker og Stempelskærer. Tilhørte fjerde Generation af en Bogtrykkerslægt og kom som 18-aarig til det pavelige Propaganda-Trykkeri i Rom. 1768 fik han tilbudt Ledelsen af Hertug Ferdinand af Parmas Hoftrykkeri, hvor han forblev til sin Død, idet han dog ved Siden af denne Virksomhed drev eget Trykkeri fra 1791. Talrige af hans Bøger er af stor Skønhed i deres rene klassiske Stil, og hans Skriftart er en typisk Repræsentant for Empirens Typografi. P. Barbéra: G. Bodoni, 1913; C. V. Nordlunde: Bogskrifter og Bogtrykkere, 1945, S. 108—19. E. D. Bodoni Skrift, Trykskrift, tegnet af den berømte italienske Stempelskærer og Bogtrykker Giambattista → Bodoni. Det er en af de fornemste Repræsentanter for den klassisistiske Antikva med stærk Modsætning mellem Haar- og Grundstreger. H.T. Boeck, Thorvald (1835—1901), norsk boksamler. Gjennom 50 år samlet han med utrettelig sporsans og litterær innsikt, tildels under personlige oppofrelser, norsk og tildels dansk humanistisk litteratur i stor skala, og endte med å eie landets verdifulleste privatbibliotek. Det var oppstillet i hans villa i Kristiania, som han gjorde til et gjestfritt samlingssted for samtidens bokvenner. Få år før sin død solgte han sine samlinger til Det kgl. norske Videnskabers Selskab i Trondheim