120 Blokbøger — Blöndal Tryk); tilsidst fremstilledes ogsaa Blokbøger udelukkende forsynet med Tekst. I teknisk, om ikke i tidsmæssig Henseende maa Blokbøgerne betragtes som Forløbere for de med bevægelige Typer fremstillede Tryk. Kun enkelte er daterede (alle fra Tiden 1470—75), men de ældste formodes at gaa tilbage til det 15. Aarhundredes første Tredjedel, og Fremstillingsmaaden holdt sig længe efter Bogtrykkerkunstens Opfindcise, helt ind i det 16. Aarhundrede. Af Blokbøger er kun ganske faa — helt eller delvis — bevaret, ialt ca. 35 forskellige i ca. 100 Udgaver, men efter al Sandsynlighed udgør disse blot en Brøkdel af, hvad der oprindelig har eksisteret. De fleste af dem er af religiøst Indhold, enten Opbyggelsesbøger eller teologiske Lærebøger, som i billedlig Form yder gejstlig Anskuelsesundervisning ; til de mest kendte hører → »Ars moriendi« og → »Biblia pauperum«, som begge havde stor Udbredelse. En mindre Del omfatter Skrifter af verdsligt Indhold: Kalendere, Planetbøger, Spaadomsbøger og navnlig smaa latinske Grammatiker, de saakaldte + »Donater«. Paa Grund af deres store Sjældenhed hører Blokbøgerne til de kostbareste Bøger, der eksisterer, Salgsværdien for et velholdt Eksemplar maa udtrykkes med et sekscifret Tal. S. L. Sotheby: Principia typographica, I—III, 1858; R.Hochegger: Über die Entstehung und Bedeutung der Blockbücher, 1891; W.L.Schreiber: Manuel de l'amateur de la gravure sur bois et sur métal au 15. siècle, 1V, 1902; Samme: Handbuch der Holz- und Metalschnitte des 15. Jahrhunderts, VI, 1928; C. Dumreicher & S. L arsen: Et Blokbogsfund i Danmark, 1929. L.N. Blokering, i det typotekniske Sprog Betegnelse for, at Sætteren ikke har kunnet læse et eller flere Ord i Manuskriptet, hvorfor han »blokerer« den Plads, han formoder Ordet vil fylde, ved at stille enten de formodede Bogstaver paa Hovedet eller ved at sætte lutter Bogstaver af samme Slags, stillet paa Hovedet. Derved bliver Korrekturlæseren opmærksom paa, at der er noget, Sætteren har været i Tvivl om. H.T. Bloksats, Betegnelse for en typografisk Satsstil, hvorved man tilstræber at tvinge alle Linjer ud paa samme Bredde. Den har været typografisk Mode flere Gange, bl.a. i Hendriksen-Perioden, hvor man i Titelsats hyppigt benyttede denne Façonsats. Da den saakaldte elementære Typografi ca. 1925 blev moderne, satte man Bloksats med Blokskrifter. I vor Tid anses den for mindre heldig, fordi Satsbilledet bliver for stift og tungt. H. T. Blokskrift, en Skriftgruppe, hvor alle Bogstavets Streger er tilstræbt optisk lige tykke, og som ikke er forsynet med Skrafferinger, d.v.s. de vandrette Streger foroven og forneden paa Bogstavernes lodrette og diagonale Streger. Det oprindelige Navn paa denne Skriftgruppe er Grotesk, og dette Navn er ogsaa det mest benyttede i vore Dage. Skriften fremkom første Gang som almindelig kendt Trykskrift i England omkring Midten af det 19. Aarhundrede. H. T. Blomqvist, Alexander (1796—1848), finsk biblioteksman. Blev e.o. amanuens vid akademibiblioteket i Abo 1820, docent i grekisk litteratur 1823, adjunkt i lärdomshistoria samt vicebibliotekarie vid Uhniversitetsbiblioteket i Helsingfors 1828. Utnämndes till professor i lärdomshistoria 1838 och till universitetsbibliotekarie efter F. W. Pipping 1845. Han ombesörjde förtjänstfullt bibliotekets flyttning till dess nuvarande byggnad och lät uppställa samlingarna enligt realmetoden mot företrädarens önskan, som gick ut på formalprincipen. B. var under en längre tid (1826—48) även redaktör för »Finlands allmänna tidning«. B. L.-G. Blurb, Betegnelse — oftest i nedsættende Betydning — for det oprindelig korte, nøgterne Resumé af Indholdet paa Indslagene af engelske Bøgers Smudsomslag (Wrapper). I de nordiske Lande forekommer i Reglen mere udførlige Tekster, ofte med Oplysninger om Forfatteren, paa Omslagets Bagside. O. 4. Blystege, Betegnelse for større Blyklodser, der benyttes som Udfyldningsmateriale af Sætteren ved større Mellemrum mellem Linjer og Satsgrupper. H.T. Blæk. Almindeligt sort Skriveblæk bestaar nutildags hovedsagelig af en Opløsning af Garvesyre og Jernvitriol. Blæk anvendtes for over 3000 Aar siden; i det gamle Ægypten skrev man paa Papyrus med Blæk fremstillet af Sod, Vand og et Klæbestof, og Skriften har holdt sig dybsort til vore Dage; ogsaa rødt Blæk anvendtes. I Middelalderen gik man over til at fremstille sort Blæk af Sod og Udtræk af Galæbler, Gallussyre. E. D. Blöndal, Sigfús (født 1874), dansk Biblioteksmand. Født paa Island. Filolog, Lektor ved Københavns Universitet i nyislandsk Sprog og Litteratur. Blev efter et Studieophold i England Assistent ved det kgl. Bibliotek i København 1901, Underbibliotekar 1907 og Bibliotekar 1914. Afsked 1939. Han var