Bogbind 127 delige Rullestempler. Imidlertid har det danske Bogbind i det 16. Aarhundrede ikke været udelukkende tysk bestemt. Professor Carl Roos har paavist en Forbindelse med fransk Bogkunst allerede i første Halvdel af Aarhundredet, bl.a. i Anvendelsen af et Rullestempel, nær beslægtet med den typiske franske → »Birulle«. 1550 blev et Mærkeaar i det danske Bogbinds Historie, idet Kong Christian III da lod indkalde en tysk Bogbinder, Lübeckeren Paul- Knoblauch, til sammen med Franskmanden Antoine Maillet at indbinde den første danske Bibel, Christian den III.s Bibel, trykt i et Oplag paa 3000 Eksemplarer i Folio. Omkring Aarhundredets Midte synes der at være et Tilløb til et Brud med Rullestempelstilen til Fordel for en Tilegnelse af den moderne franske Stil, der arbejdede med Forgylderteknik. Dette skyldes uden Tvivl Antoine Maillet, af hvis Bibelindbindinger ingen dog synes at være bevaret. Det er paa denne Tid, at de første haandforgyldte Bind dukker op herhjemme, og i disse Binds dekorationsmæssige Opbygning spores en saa tydelig fransk Paavirkning, at de meget vel kan tænkes at være udført af Maillet eller i hvert Fald paa hans Værksted med hans Materiel. Et saadant Bind findes om en Bog, trykt i København 1551 og indbundet til Kansleren Johan Friis. Den første Halvdel af det 17. Aarhundrede synes nærmest at være præget af tysk Indflydelse, ikke mindst af Bind, udført af Renæssancens berømteste Bogbinder i Tyskland, Jacob Krause. Blandt særlige karakteristiske Bind fra denne Periode kan nævnes de, som Tycho Brahe henimod Aarhundredskiftet lod udføre i sit eget Bogbinderi paa Hveen til Gaveeksemplarer af egne Værker. I anden Halvdel af det 17. Aarhundrede kommer der imidlertid friske Impulser til Danmark, og Paavirkningen fra fransk Bogbinderkunst bliver øjensynlig. Dette sker dels direkte gennem to franske Bogbindere fra Lyon, som Griffenfeld, der var Frederik III.s Bibliotekar, lod indkalde omkring 1668, dels indirekte via Holland. Barokken begynder at gøre sig gældende ogsaa her i Landet, og der dukker Bind op, dekoreret med Stempler, der stilmæssigt knytter dem til Le Gascon og Macé Ruette, Ludvig XIII. to Hofbogbindere. Fra Holland og Tyskland kom de nyre- og vuggegængeformede Stempler. En direkte og korrekt Efterligning af et fransk Forbillede kendes inden for den Tids danske Bogbinderkunst kun fra de saakaldte Walterbind, der har tilhørt Geheimeraad Fr. Walter. Dekorationen paa disse Bind er en nøjagtig Kopi af en Række franske Bind, som man har tilskrevet Bogbinderen Augustin Duseuil. Det 18.Aarhundredes Stil, nærmere betegnet Rokokoen, indvarsledes for den danske Bogbinderkunsts Vedkommende fra ganske uventet Kant. Vinden blæste ikke sydfra, men vestfra, fra England. Allerede omkring 1720 var man begyndt at tage de engelske Cambridgebind til Forbilleder for Helbind i alle Størrelser, og af dem udvikledes Engelskbindene eller, som de senere kaldtes, → Spejlbindene. I Begyndelsen laa disse meget nær op ad Forbillederne, men gennemløb imidlertid en hastig Udvikling og antog snart en Karakter, der fuldstændig adskiller dem fra de engelske Originaler. Omkring 1780 sluttede Spejlbindets Glansperiode, og nye Retninger satte deres Præg paa dansk Bogbinderkunst. Engelskbind var dog ikke de eneste, som de danske Bogbindermestre producerede i denne Tid. Mange Arter og Typer af Bind, som var af mindre Betydning, udgik fra deres Værksteder under Betegnelser som danske, franske, slavoniske, kinesiske, hollandske og svenske Bind, uden at man dog nu om Stunder er helt klar over, hvad der i de enkelte Tilfælde mentes med disse Navne. Ogsaa Bind i rødt eller grønt Fløjl med Sølvbeslag og Bind i Skildpadde og i Sølv lavedes stadig. Blandt Datidens danske Mestre bør særlig fremhæves Johann → Boppenhausen og Georg Julius + Liebe. Som allerede omtalt kom der i Aarhundredets to sidste Aartier nye Former for Bogbindsdekoration, her i Danmark uden Tvivl under engelsk Paavirkning, nemlig Kalveskindsbind med helt eller næsten dekorationsløse Sideflader, svagt marmorerede eller med Skindets naturlige Farver og en gennemført, overordentlig smagfuld Rygdekoration. Omkring Aarhundredskiftet karakteriseres Bogbindet i Danmark i første Række af Fattigdommen efter Napoleonskrigene. Der var ingen Ffterspørgsel længer efter fine og kostbare Bind, man var tvunget til at nøjes med Hverdagens simple Brugsbind. I de enkelte Bind, der hæver sig over det rent almindelige, sporer man ikke blot en stilistisk, men ogsaa en teknisk Indflydelse fra Empirens Værksteder. Flere af de Bind fra Perioden 1830—50, som er knyttet til Bogbindernavnene Hans Chr. Lerche, J. Chr.+ Falck og Dan. Louis → Clement, lader ane en direkte Forbindelse bl. a. med → Thouvenin, men selv i Fattigdommen var der Lysglimt. Til det