128 Bogbind smukkeste, der skabtes af Bogbind i den Tids Danmark, kan man henregne de ganske beskedne Kartonnager fra 30-rne og 40-rne, brune, blaa eller graa Katonnager, f.Eks. med Constantin Hansens pompejansk paavirkede Dekorationer, eller hvide Glanspapirs Kartonnager, yndefulde netop ved deres Beskedenhed. Som en Kuriositet, der synes at være Danmarks eneste originale Indsats i Bogbindets Historie, kan nævnes de saakaldte → Hjerteklapbind fra Tiden mellem 1770-erne til omkring 1820. Saadanne Bind med et Hjerte trykt paa eller udstanset i Forsatspapiret synes at have været ret almindelige som Festgaver her i Landet. I Løbet af det 19. Aarhundrede afspejledes ogsaa i Danmark alle de vekslende europæiske Smagsretninger inden for Bogbindet, Ny-Gotik, Ny-Renæssance og Ny-Rokoko. Paa et tidligt Tidspunkt fik de danske Bogbindere ogsaa Del i de nye Strømninger fra England, fra William Morris og »The Arts- and Crafts Movement«, og dette skyldes i første Række den af dansk Bogkunst saa højt fortjente Xylograf Fr. Hendriksen, der gav Stødet til den i 1888 oprettede »Forening for Boghaandværk«. Paa dens Foranledning fremstilledes i de følgende Aar en Række originale Skindbind, der paa udenlandske Udstillinger vidnede om dansk Kunsthaandværks Dygtighed. Blandt de Kunstnere, der tegnede disse Bind, kan nævnes Hans → Tegner, Th.→ Bindesbøll og Gerh. → Heilmann, og blandt Bogbinderne Imm. → Petersen, J. L. → Flyge og Anker- Kyster, den Mand, der kom til at staa som Føreren inden for nyere dansk Bogbinderkunst. Praktisk betød den rejste Bevægelse selvfølgelig endnu mere for det daglige Arbejde, Halvbindene. Bogbinderne anskaffede sig nye Stempler og Fileter, dels efter de bedste gamle Mønstre, dels efter nye, kunstneriske Tegninger. Hertil kom en Mangfoldighed af nye Papirsorter til Forsats og Overtræk. 1893 oprettedes »Fagskolen for Boghaandværk«, der i Aarenes Løb har udrettet et stort Arbejde bl.a. ved at uddanne en Skare dygtige unge Bogbindere. Hvad moderne danske Bogbind angaar, er det nødvendigt af Hensyn til en praktisk og overskuelig Orientering at dele dem i to Grupper, Forlagsbindet og den haandindbundne Bog. Her i Danmark er Skellet mellem Industri og Haandværk ikke saa skarpt, at der vil være Grund til en større Propaganda i Spørgsmaalet Maskinarbejde kontra Haandarbejde. Fænomenet »de billige Bøger« forandrer ikke den Kendsgerning, at de fleste og i Reglen ogsaa de bedste Bøger udkommer i beskedne Oplag, der ikke er store nok til, at Forlagsindbinding kan betale sig, og derfor, saafremt Bøgerne skal konserveres, maa haandindbindes. En af dem, som kom til at sætte Præg paa den moderne haandindbundne danske Bog, var den i 1934 afdøde August → Sandgren, hvis Bind kan betegnes som en meget forfinet Form for Funktionalisme. Andre har fortsat Udviklingen i de seneste Aar, og navnlig Udnyttelsen af de mange forskellige Papirsorter har præget Bogbinderkunsten. Forkærligheden for de enkle Virkninger har stadig været fremherskende. C. P.Nielsen ogR. Berg: Danmarks Bogbindere gennem 400 Aar, 1926; S.Larsen & A. Kyster: Danish 18. Century Bindings, 1930; H. O. Bøggild-Andersen & E. C. J. Wolf: Bogbindets Historie, 1945. E. W. Finland. Bokbindningen har i Finland, liksom i det övriga Norden, följt allmäneuropeiska, främst tyska mönster. Sålunda äro den katolska tidens liturgiska böcker bundna i typiska »klosterband« i brunt kalv- eller fårskinn med blindpressningar, och reformationstidens kyrkliga böcker i band av samma typ, d.v.s. med pärmar av trä och överdragna med naturfärgat eller svart läder, dock oftast utan eller med ytterst enkel dekor i blint. Renässansens praktband med pappärmar i överdrag av marokäng med orientaliskt påverkade arabesker och ornament i guldpressning förekomma knappast. Det är först på 1600-talet, som dessa bokbinderikonstens vinningar komma hit upp till Norden. Sålunda se vi den första finska helbibeln av år 1642 bunden i karduan med typiska renässans-orientaliska pressningar. Men oftast är det dock barockens formspråk, som kommer till användning. Landets avlägsna läge gör, att stilarna leva här längre än i sina ursprungsländer och även i de flesta fall i mycket tarvliga former. Sålunda fortbestår det medeltida bandet med träpärmar som omhölje för allmogens biblar, postillor och psalmböcker långt in på 1800-talet, i fråga om biblar ända till våra dagar, och barocken i »herrskapsband« ända till sekelskiftet 1800. Dock gör sig 1700-talets franska inflytande också påmint med anspråkslösa försök till rokoko-ornament och — med större framgång — med Ludvig XVI:s eller gustaviansk dekor på släta ryggar med antikiserande or-