Bogbindertidsskrifter — Bogfremstilling 135 bogbindermestres forbund (fra 1910). Fra årg. 7 (1915) heter bladet »Bokbindermesteren«. »Norsk Bogbindertidende« ble startet i 1897 som organ for Kristiania Bogbinderforening; fra 1898 var det organ for Norsk bokbinderforbund. Siden 1930 utgis bladet av Norsk bokbinder- og kartonnasjearbeiderforbund under navnet »Fagbladete«. P. K. Sverige. Svenska bokbindareförbundet började redan året efter sitt stiftande utge »Bok- bindarnes facktidning« (1894). 1898 ändrades | namnet till »Bokbinderi-arbetaren«, som ännu utkommer. Är 1901 startades av arbetsgivarna »Svensk bokbindare-tidning«, utg. av Sveriges bokbinderiidkare-förening. Den upphörde 1934, och föreningens organ är sedan dess »Grafiskt forum«. I årg. XI (1911), nr 6 av »Svensk bokbindare-tidning« finnes en av Johannes Rudbeck upprättad »Svensk bokbinderi-bibliografi«. B. A. Bogblok, den hæftede Bog uden Bind, modsat løse Ark (»Materie«). Bogcensur. Se Censur. Bogejermærke. Se Exlibris. Bogeng, G.A.E. (født 1881), tysk Forfatter af Bøger om Bogvæsen. Hans Produktion er ret betydelig og omfatter Bøger om Bibliofili, Bogtryk og Bogbind; mest kendt er »Umriss einer Fachkunde« (1911), »Die grossen Bibliophilen« (I—III, 1922), »Geschichte der Buchdruckerkunst« (I—II, 1930 —41) og »Einführung in die Bibliophilie« (1931). Desuden har han skrevet talrige Artikler og Afhandlinger i Fagbøger og Fagblade. E. D. Bogens Verden, Tidsskrift for dansk Biblioteksvæsen, udgivet af Danmarks Biblioteksforening. Begyndte at udkomme 1918 ved et Samarbejde mellem Dansk Biblioteksforening og Studiekredsforeningen. Efter Sammenslutningen i 1919 af Dansk Biblioteksforening og Foreningen Danmarks Folkebogsamlinger til Danmarks Biblioteksforening blev det Organ for denne Forening. Udkommer med 8—10 Hæfter aarlig og bringer Stof saavel vedrørende de videnskabelige Biblioteker som Folkebibliotekerne, dog overvejende de sidstnævnte, samt Anmeldelser af nye Bøger med en særlig Afdeling for Ungdomslitteraturen. Hovedredaktører har været Th. Døssing (1918—19), Svend Dahl (1919—25) og Rob. L. Hansen (fra 1926). S. Hjort-Eriksen: Bogens Verden i 25 Aar (Bogens Verden, XXV, 1943). G. K.-]. Bogforlag. Se Forlagsboghandel. Bogformater. En Bogs Format bestemmes af det Antal Gange og Maaden, hvorpaa de enkelte trykte Ark falses (sammenfoldes). Hvis et Ark falses een Gang, faas Folio (2 Blade), falses Arket krydsvis 2 Gange, faas Kvart (4 Blade), 3 Gange krydsvis giver Oktav o.s.v. Formatbetegnelserne er: 2° : Folio (2 Blade) 4° eller 4to : Kvarto (4 Blade) 8° » 8v: Oktavo (8 Blade) 12° » 12m0: Duodecimo (12 Blade) 16° » 16m0: Sedecimo (16 Blade) 18° » 18m0: Duodevicesimo (18 Blade) 24° » 24m0: Vicesimo quarto (24 Blade) 32° » 32m0: Tricesimo secundo (32 Blade) I Praksis regner man dog ofte Formatet efter Bogens Størrelse og ikke efter Falsningens Art: Oktav, hvis Højden er 25 cm. eller derunder, Kvart: 26—35 cm. og Folio, hvis Højden er over 35 cm. Meget store Værker kaldes Storfolianter, Folio maximo. De fleste Bøger er→ Højformater, → Tværformater bruges sjældent. E. D. Bogfremstilling. Arbejdet ved Fremstillingen af en Bog bestaar af en lang Række indbyrdes afhængige Funktioner, der kan sammenfattes i to lige vigtige Omraader: Tilrettelæggelsen og den tekniske Fremstilling. Den bedst mulige tekniske Udførelse kan ikke redde en svigtende Tilrettelæggelse og omvendt. Tilrettelæggelsen forudsætter teknisk Viden, Smag, Stilsans og Omhu. Tilrettelæggeren arbejder ud fra det foreliggende Manuskript, som, før det overgives til den tekniske Forvandling til Bog, maa være planlagt som Bog. Efter Udmaaling af Manuskriptet vælges efter opsatte Prøvesider en Kolumne, der opfylder æstetiske og praktiske Krav, samt en Sidestørrelse (Format). Papirets Tykkelse og Kvalitet bestemmes, og det formodede Kvantum Papir bestilles. Formatet afhænger af Bogens Art og Omfang. Til Romaner vælges fortrinsvis et Oktavformat, medens f£.Eks. større Billedværker ofte kræver et Kvartformat. En Bogs Udseende beror i høj Grad paa rigtigt valgt Papirformat og Kvalitet. Valget af Skrift er ikke mindre vigtigt. Der findes mange forskellige Skriftsnit, der alle foreligger i flere Skriftgrader. Skriftsnit og Skriftgrad i Forbindelse med Satsens Skydning og Kolumnens Format skal afpasses nøje til et harmonisk Hele for at danne en smuk Bogside. Til billige Bø-